Litografien I Danmark
År: 1922
Forlag: Dansk Litografisk Principalforening
Sider: 72
UDK: 77 Lit st. f.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dernæst havde Hr. Tauber 10 St. Til Revisorer valgtes d’Herrer Schouw med
19 St. og Frode Hass med 16 St. Hr. Tauber fik 9 St.
Hermed var Dagsordenen udtømt og Dirigenten sluttede Generalforsamlingen.
Til Slutning serveredes Caffe og Cognac. Hr. Løye takkede Dirigenten for den
expedite Maade hvorpaa Generalforsamlingen var ledet. Axel Holm* udbragte For-
mandens Skaal. Derefter fulgte flere Taler og Skaaler i Rad, der alle var Udtryk
for et smukt og hjerteligt Forhold der gav de bedste Forhaabninger om et godt
Samarbejde til Held for den nydannede Forenings fremtidige Virksomhed.
Kl. l3/« hævede Formanden, Hr. Cato Mødet.
d. 23. Marts 1899. / Sandberg.
Chr. J. Cato. Chr. Petersen.
Ferd. Hansen. J. P. Løye.
Som Dirigent.
C. F. L. Galle.«
Den første Opgave, den nystiftede Forening blev stillet overfor, var Forhand-
lingerne om og Afslutningen af en ny Overenskomst med Dansk Litografisk For-
bund, der som ovenfor anført havde rejst en Række af Krav om Forbedringer af
dets Medlemmers Arbejdsvilkaar. Principalforeningen stillede sig afvisende, og det
lykkedes den at gennemføre Afvisningen paa bedste Maade, idet de førte Forhand-
linger resulterede i en Forlængelse af den bestaaende Overenskomst til 1. Juli 1900.
Medvirkende til det gunstige Resultat har formentlig den store Lockout i Bygge-
fagene været.
Som det vil ses af følgende Mødereferater, har Foreningens ordinære Sammen-
komster fortrinsvis været af selskabelig Karakter:
»Ifølge en fra Bestyrelsen udsendt Meddelelse afholdt Litografisk Principal-
forening en Sammenkomst Torsdag d. 15. Juni Kl. 8 i Søpavillonen. 16 Medlemmer
var mødt og Formanden Hr. Cato bød disse Velkommen, aabnede Mødet og er-
klærede at der i Øjeblikket ikke forelaa Sager af Betydning, hvorfor Sammen-
komsten nærmest kunde betragtes at være af selskabelig Art, det meddeles at
Bestyrelsen havde plejet Underhandlinger med d’Herrer Principaler i Provinserne
angaaende en Sammenslutning af disses og vor Forening, men at der endnu ikke
forelaa noget Resultat, man haabede at Forholdene i en nær Fremtid nok vilde
føje sig paa bedste Maade. Sluttelig meddelte Formanden at Bestyrelsen havde
valgt Hr. Axel Holm til Kasserer og Sandberg til Sekretær, derefter oplæstes For-
handlingsprotokollen og Mødets alvorlige Del var hermed sluttet.
* Fik senere Navneforandring til Axelholm.
18