ForsideBøgerLitografien I Danmark

Litografien I Danmark

År: 1922

Forlag: Dansk Litografisk Principalforening

Sider: 72

UDK: 77 Lit st. f.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
§ 14. Foreningens Ophævelse kan kun vedtages med 5/e af Foreningens Medlemmers Stemmer, der skal da samtidig træffes Bestemmelse om Anvendelse af Foreningens eventuelle Formue. § 15. Alle Valg foregaar ved skriftlig Afstemning. Straks efter Sammenslutningen opsagde Dansk litografisk Forbund den gældende Overenskomst til Ophør den 1. Juli s. A. Samtidig fremsatte Forbundet Forslag til en ny Overenskomst; det blev mødt med et Modforslag fra Principalernes Side, hvorom der blev forhandlet i Møder om Dagen og i Møder om Natten; hvad den ene Organisation vedtog, forkastede den anden; Bestyrelserne gik til deres General- forsamlinger og tilbage igen til Forhandlingsmøderne, hvor Generalforsamlingsbeslut- ningerne underkendtes og saa resulterede det hele i, at den løbende Overenskomst i alt væsentligt blev forlænget fra 1. Juli 1900 til 30. Juni 1904. Medens Principalforeningens Repræsentanter underskrev Overenskomsten under Forbehold af en Generalforsamlings Sanktion, saa underskrev Forbundets Repræ- sentanter uden noget Forbehold og uden — hverken før eller efter Underskriften — at høre deres Medlemmers Mening paa en Generalforsamling om det endelige Grundlag for Overenskomsten. Saaledes gaar det ikke mere til, men lige omvendt. Nu er det Principalerne, der tør give deres Repræsentanter frie Hænder, medens Forbundets Repræsentanter kun kan slutte med Forbehold af en Generalforsamlings Sanktion. Af mere betydende Ændringer og Tilføjelser i Overenskomsten skal nævnes: Minimallønen forhøjes fra Kr. 18,00 til Kr. 19,00 ugentlig det første Aar efter Læretiden og derefter til Kr. 23,00. De personlige Lønninger forhøjes med Kr. 2,00. Arbejdstiden nedsættes til 54 Timer ugentlig. Overarbejdsbetalingen ansættes til 50% for de første 4 Timer, der- efter 100%. Paa Søn- og Helligdage til 50% før Kl. 9 og derefter til 100%. Lovbe- falede Helligdage betales med fuld Løn. Forbundets Medlemmer skal levere ordentlig Arbejde samt overholde Arbejdstiden. Der nedsattes en faglig Voldgiftsret med en Opmand valgt udenfor Foreningerne. Opsigelse skal være skriftlig og med 14 Dages Varsel, dog ved midlertidig Ar- bejde kortere, hvis det forud er aftalt. Akkordarbejdere garanteres Minimalløn. Gensidighedsbestemmelse om ikke at arbejde paa ringere Vilkaar og ikke at betale mindre end Minimallønnen. Forbundet hæfter ikke for ødelagt Arbejde. Forbundet opnaaede ved denne Overenskomst at forbedre Medlemmernes Ar- bejdsvilkaar paa flere Omraader. De fik en Merløn af ca. 17,500 Kr. aarlig, samtidig med at Aarets Arbejdstimeantal blev forkortet med 19,500 Timer. 4 25