ForsideBøgerLitografien I Danmark

Litografien I Danmark

År: 1922

Forlag: Dansk Litografisk Principalforening

Sider: 72

UDK: 77 Lit st. f.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
Pladser. De blev i den Anledning holdt i Karantæne af Principalforeningen, hvorfor de fik Sagen indbragt for Voldgiftsretten. Protokoltilførslerne viser, at Sagen affødte Skærmydsler og Stridigheder, og at der fra begge Steder blev anvendt saa skarpe Udtalelser, som man - heldigvis - hverken før eller senere møder i Foreningens Historie. Voldgiftsdommeren traf den salomoniske Afgørelse at hæve Sagen. Ved Foreningens Generalforsamling d. 19. August 1906 i Svendborg blev J. P. Løye og Ferd. Hansen indvalgt i Bestyrelsen i Stedet for Soph. Kruckow og L. Andersen. Ogsaa paa denne Generalforsamling kom Prisspørgsmaalet under Debat; der blev af Peter Meyer, Svendborg, fremsat Forslag om at lade udarbejde en Minimal- prisliste for de mere gængse Arbejder. De paa tidligere Generalforsamlinger ved- tagne Lovbestemmelser, der skulde sætte en Stopper for illoyal Konkurrence, var ikke tilstrækkelige, idet de kun gjaldt »ufin Konkurrence«. Diskussionen mundede ud i et Paalæg til Bestyrelsen om at tage Forslaget op til Overvejelse og nærmere Udarbejdelse. Generalforsamlingen sluttede med en fornøjelig Udflugt i Svendborgs smukke Omegn. Slutningen af 1906 og hele Aaret 1907 var meget rolige. Der skete intet af Be- tydning for Foreningens Historie. I 1907 er der et Tidsrum af ni Maaneder, som ikke har efterladt sig noget Spor i Arkivet - der afholdtes ingen Møder, hverken i Bestyrelsen eller i Voldgiftsretten. Bestyrelsen benyttede sig af Roen indenfor Foreningen og udarbejdede, som det var den paalagt, et Forslag til en Minimalprisliste. Desuden startede den »Med- lemsblad for Dansk litografisk Principalforening« med J. P. Løye som Redaktør. Det var overordentlig velredigeret og vidner om det store og omhyggelige Arbejde, Løye gjorde, for at gøre Bladet saa læseværdigt og stofrigt som muligt. Han blev ret hurtigt alene om at yde Stof til Bladet, men alligevel gennemførte han Foretagendet i flere Aar, først i 1912 blev Arbejdet utilfredsstillende for ham, da han stadigt ikke mødte en til hans Anstrængelser svarende Forstaaelse hos sine Kolleger, og han lod derfor Bladet gaa ind. Meget af Bladets Indhold kan læses med Fornøjelse den Dag i Dag, ikke blot af dem, som derigennem faar opfrisket gamle Minder, men ogsaa af de yngre, der kun kender den Tid som noget historisk. Det giver et udmærket Indblik i Forenin- gens og Fagets Tilværelse og er et indholdsrigt Kildeskrift for den, der beskæftiger sig med Foreningens Historie. Beklageligt kun, at dets Levetid blev saa kort. Med god Grund kan her gengives et Par Uddrag af Bladets Spalter: »Til Overvejelse. I Referatet fra sidste Generalforsamling nævner Bladet som Talere bl. a.Justits- raad Sørensen og Ingeniør Schultz — kunde Titlerne ikke bortfalde? I en faglig 34