Litografien I Danmark
År: 1922
Forlag: Dansk Litografisk Principalforening
Sider: 72
UDK: 77 Lit st. f.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
mere klar Maade, benyttede de sig deraf i betydende Udstrækning. De to andre
Beslutninger blev først realiseret senere, nemlig henholdsvis i 1910, da de fleste
udenforstaaende Firmaer indmeldte sig en blok i Foreningen, og i 1919 da der blev
indført en Afgift for Virksomheder, som ikke havde det normerede Antal Lærlinge.
I 1907 omfattede Foreningen 40 Forretninger, der beskæftigede 183 faglærte og
186 ufaglærte Arbejdere og Kvinder.
Den 28. April 1908 blev der uden Vanskeligheder afsluttet Overenskomst med
Paalæggerskerne. I samme Maaned blev der fra Dansk Litografisk Forbund frem-
sendt Opsigelse af Overenskomsten pr. 1. Juli s. A. tilligemed et Forslag til en ny
Overenskomst, hvis fornemste Krav var Forhøjelse af Arbejdslønnen, 8-Timers
Arbejdsdag og Løn under Sommerferie.
Arbejdsgivernes Standpunkt overfor disse Krav er klart udtalt i følgende Ar-
tikel i Medlemsbladet for Juli 1908:
»Nogle Betragtninger i Anledning af Fordringen om Sommerferie og 8-Timers
Arbejdstid.
Naar vi siger, at der hele Landet over i det litografiske Fag ialt er mellem
50 og 60 Forretninger, der tilsammen har lidt over 100 Hurtigpresser og omtrent
lige saa mange Haandpresser samt ved disse beskæftiger ca. 200 Trykkere, — saa
kommer vi sikkert Virkeligheden meget nær.
Hvad vilde det nu betyde for disse 50—60 Forretninger, om Kravet fra Sven-
denes Side om Sommerferie og 8-Timers Arbejdsdagen blev gennemført, og hvad
vilde Følgerne blive?
Lad os nu først regne med Sommerferien. Naar 200 Mand skulde have hver
en Uges Ferie i Løbet af f. Eks. 10 Sommeruger, saa blev der altsaa i disse 10
Uger Brug for 20 Mand ekstra a 31 Kr. om Ugen (Gennemsnitslønnen nu), det vil
sige en Merudgift for Principalerne af 6,200 Kr.
Og hvad vilde Svendene opnaa ved, at dette pekuniære Offer fra vor Side blev bragt?
Ja, de unge og ugifte, der havde Slægtninge i Provinserne, kunde naturligvis
tage ud og besøge disse og have det meget behageligt; men de ældre og gifte vilde
næppe faa Raad til at tage Familien med paa en saadan Rejse, ja ikke engang
kunne komme af Sted selv, naar Familien skulde leve hjemme — saa maatte de
mindst have dobbelt Løn i Ferieugen!
Altsaa vilde de, der vel nok trængte haardest til Rekreation, sikkert for Største-
delen kun opnaa en Uges Hvile i Hjemmet, og det er vel ikke just det, der tilsigtes.
Indførelsen af 8 Timers Arbejdstid daglig vilde imidlertid medføre langt større
Vanskeligheder og Udgifter, om den overhovedet var mulig.
Alene det, at 200 Mand daglig skulde arbejde hver en Time kortere end før, vilde
jo nødvendiggøre Antagelsen af 25 Mand ekstra til fuld Beskæftigelse Aaret rundt.
37