Litografien I Danmark

12 Maaneder uafbrudt og umiddelbart forud for Ferien havde været beskæftiget paa samme Arbejdssted, en Ferie paa 6 Arbejdsdage med fuld Løn. Feriens Beliggenhed, der skal falde i Tidsrummet Maj til September inclusive, bestemmes under Hensyn til Forretningens Tarv. København, den 27. Januar 1922. K. V. Koch. Paa Basis af Bestemmelserne i Overenskomstens § 1 og iøvrigt i Henhold til den først i Februar 1922 konstaterede. Nedgang i Dyrtidstallet blev samtlige Løn- ninger for Litografer, Trykkere og Slibere nedsat med Kr. 10,00 pr. Uge fra den 10. Februar at regne. Disse Lønreduktioner blev gennemførte uden at give Anled- ning til Brydninger. Samtidigt med at Overenskomsten med Dansk Litografisk Forbund udløb, op- hørte ogsaa Overenskomsten med Dansk Typografforbund vedrørende Paalægger- skerne at være gældende. Det var vanskeligt for Principalforeningen at optage egentlige Forhandlinger med dette Forbund, idet hverken Typografforbundet eller Foreningen ønskede at slutte en Overenskomst, der kunde — i mere eller mindre Grad — komme til at virke bestemmende for Forholdene i Bogtrykfaget, der sam- tidigt befandt sig i Forhandlinger om en ny Overenskomst. Under disse Forhold blev der den 16. Januar 1922 mellem Typograferne og Principalforeningen oprettet en midlertidig Overenskomst, hvis væsentligste Bestemmelser var, at Lønnen med det samme reduceredes med Kr. 14,24 pr. Uge, og at begge Parter iøvrigt paa For- haand bandt sig til i det store og hele at underkaste sig den Overenskomst, der vilde komme til at gælde for Bogtrykfaget. Dette Fag havde iøvrigt meget vanske- ligt ved at komme i Orden, og først efter en Lockout paa 7 Ugers Varighed kom man til en Forstaaelse og dermed til en Overenskomst, der for de litografiske Principaler fik den Betydning, at Paalæggerskernes Løn fra den 11. April 1922 blev nedsat yderligere med ca. Kr. 4,00 pr. Uge. Efterat Overenskomsten med Dansk Litografisk Forbund af 6. Januar og den midlertidige Overenskomst med Dansk Typografforbund af 16. Januar var afsluttet, blev der almindelig Arbejdsro i Faget, og Principalforeningen kunde vende sin Op- mærksomhed mod de indre Anliggender. Ud over Minimalprislistesagen, der alle- rede er blevet omtalt, var de to vigtigste Spørgsmaal, der forelaa til hurtig Af- gørelse, Fastsættelse af Regler for Lærlingefordelingen og en Ophjælpning af For- eningens Finanser. Medens alle tidligere Overenskomster havde trukket en bestemt Grænse for det Antal Lærlinge, hvert enkelt Firma maatte holde, saa fastsatte den nye Over- enskomst kun en Begrænsning af Lærlingeantallet for hele Faget, medens Lærlin- genes Fordeling ordnedes af Principalforeningen alene. I Bestyrelsen enedes man 72