Litografien I Danmark

erstatte Stenen med den bøjelige Zinkplade, og herefter varede det ikke længe, førend Zinkrotationsmaskinen med ca. 100 °/0 større Trykhastigheder holdt sit Indtog. Ved disse store Hastigheder var det vanskeligt for Paalæggerskerne at følge med, og de har da maattet dele Skæbne med saa mange andre Haandarbejdere, nemlig at se sig selv erstattede med hurtigere og mere sikkert arbejdende Maskiner, de saakaldte Paalægningsapparater, der automatisk griber og indfører Papiret i Maskinen. Den direkte Trykning fra Zink i Rotationspresse voldte dog visse Vanskelig- heder af teknisk Art, navnlig kneb det med at faa smukke ensartede Tryk. Rotationsoffsetpressen. Disse Vanskeligheders Overvindelse, gav Stødet til Fremkomsten af Rotationsoffsetpressen. Principet i denne Maskine er baseret paa, at man fra Zinkpladen ikke trykker direkte paa Papiret, men derimod paa en om en Cylinder fastspændt Gummidug, og fra denne trykkes der over paa Papiret (heraf Navnet »offset« — Afsætning). Fordelen ved Systemet er den, at Gummi- dugen paa Grund af sin Plasticitet let bringes i inderlig Berøring med først Zink- pladen og dernæst Papiret. Dette betyder for det første, at smaa Uregelmæssigheder i Zinkoverfladen (mindre Buler o. 1.) faar ringe eller slet ingen Betydning, og for det andet, at man selv med et meget ringe Farveforbrug faar god og smuk Ud- trykning. Jo mindre Farve, der anvendes for at faa et paa rette Maade dækket Tryk, jo skarpere og renere vil Trykket staa, d. v. s. jo bedre er det. Endelig be- virker Gummidugens Plasticitet ogsaa, at man til Trykning kan anvende temmeligt ru eller kornet Papir, medens man tidligere har været henvist til kun at anvende Papirsorter med forholdsvis glat Overflade. I de mest moderne Konstruktionsformer præsterer Rotationsoffsetmaskinen endnu større Hastigheder end den direkte Rotationsmaskine. Sluttelig skal det lige nævnes, at man ogsaa har konstrueret Presser, der er indrettede til at trykke med 2 Farver samtidigt, men paa Grund af det litografiske Markeds begrænsede Omfang herhjemme, har disse Maskiner ikke megen Mulighed for at vinde Indpas her til Lands. Efterhaanden som paa den ene Side Bogtrykkernes Aktionsomraade gennem Nyindvindinger i Reproduktionstekniken stadigt vokser, medens paa den anden Side Litografien gennem et bestandigt Øget Kendskab til Zinkens litografiske Mu- ligheder ogsaa jævnt udvider sit Omraade, saa griber de to Fag ogsaa mere og mere ind i hinanden, og Ikke-Fagmanden vil meget ofte have Vanskelighed ved afgøre, hvad der er hvad. Skulde Forskellen populært karakteriseres, da maa det være derigennem, at ved den litografiske Trykning holdes Trykformen hele Tiden fugtet med Vand, hvorimod Bogtrykkeren ikke benytter Fugtning. Sagen er, at Bogtrykkerens Trykforme altid har en saadan Karakter, at baade de farvegivende Valser og Papiret kun kommer i Berøring med de Dele af Tryk- formen, der skal gengives paa Papiret. Dette opnaas ved, at saavel Typer som Linier og Punkter i eventuelle Illustrationer staar i et saa stærkt Hautrelief, at hverken Farvevalser eller Papir naar ned i Trykformens Bund. Anderledes hos Litografen, hvor Trykæmnets Linier, Flader og Punkter staar i Niveau med eller kun meget svagt hævet (ved Gravuren endda sænket under) Trykformens (Stenens) Overflade. Her kommer saavel Farvevalser som Papir i Kontakt med Stenen over det hele, men da Stenen, som foran beskrevet, ikke i den med en Gummiopløsning og Salpetersyre behandlede Overflade er modtagelig for Trykfarve, saalænge den holdes vaad, saa modtager Stenen takket være Fugt- ningen kun Farve paa de rette Steder, og Papiret modtager følgelig ogsaa kun Farven i Henhold hertil. 23