Litografien I Danmark

stor Popularitet. Af andre større Værker kan nævnes Wilkies »Oriental Sketches«, Roberts »Holy Land«, J. F. Lewis’ »The Alhambra«, »Sketches of Spain and Spanish Character«, »Sketches of Constantinople«. I Skotland var det William Simpson, som vandt det største Navn som Litograf, navnlig med sine Billeder fra Krim, 1865. Hans »India« der udkom 1867, blev det sidste store litografiske Rejseværk, der udsendtes. Det gik med Litografien i det britiske Rige som andre Steder. Den blev drevet rent haandværksmæssig. Det meste af, hvad der præsteredes i Aarene 1870-1900, faldt helt udenfor kunstnerisk Bedømmelse. Med Rette, syntes det, kunde Simpson 1891 betegne Litografien som »a finished Chapter of Illustrative Art«. En enkelt Kunstner var der dog, som i denne ellers døde Periode vedligeholdt, eller rettere sagt genfødte, den litografiske Kunst. Det var Maleren I. Mc. Neill Whistler. Det var Tyskeren Thomas Way, der bevægede Whistler til at forsøge sig med Tegninger til Litografi, og fra 1875 til 1895 frembragte denne Kunstner en Række af ca. halvandet Hundrede Blade, der er prægede af hans særegne Stil og fik en Betydning for Kunstnerlitografiet i England, som kan sidestilles med Fantin- Latours i Frankrig eller Ad. Menzels i Tyskland. Da Kunstbladet The Studio grundlagdes 1893, fik Litografien en trofast Støtte. Allerede i sit første Nummer bragte dette Tidsskrift en stor Litografi, »Burning Brush in the Fens« af R. W. Macbeth og i 3. Bind 1894 fremkom Whistlers »Gants de Suède«. C. H. Shannon har med Kridt tegnet flere smukke Flodstudier, og T. R. Way, en Søn af Thomas Way, har udgivet flere Albums med Billeder fra det gamle London, men naar højest i en Række Reproduktioner efter Whistlers Malerier og Pasteller. Will Rothenstein har udgivet to Bind Portrætter, »Oxford Characters« (1896) og »English Portraits« (1898), hans bedste Værk. Enkelte fremragende Blade skyldes Kunstnere som G. F. Watts, Frank Short, Fr. Leighton og John S. Sargent. Efter Udstillingen i Paris 1895 i Anledning af Litografiens Hundredaarsfest er Interessen for den litografiske Kunst stadig øget. En Mængde Kunstnere har for- søgt sig som Litografer. Joseph Penneli, som har skrevet et fortræffeligt Værk, »Lithography and Lithographers«, har helt helliget sig Kunsten og har udgivet flere Serier, og Kunstnere som E. J. Sullivan og Frank Brangwyn har vundet Navn som Udøvere af den litografiske Kunst. Paa Initiativ af F. E. Jackson grundlagdes Tidsskriftet »The Neolith«, der fremstilledes litografisk — baade Illustrationer og Tekst - og i det Aar det eksisterede, 1907-08, fik stor Be- tydning for Kunstens Udvikling, idet en talrig Kreds af Kunstnere sluttede sig til det. Denne Interesse førte til, at disse Kunstnere sluttede sig sammen i et Selskab, som under Joseph Pennells Ledelse købte en litografisk Presse og ansatte en Trykker. Det blev til The Senefelder Club, som i 1909 aabnede sin første Udstil- ling i London, hvortil ikke alene engelske Kunstnere bidrog, men som ogsaa fandt Tilslutning fra Kunstnere i andre Lande. Klubben afholdt ikke blot aarlige Ud- stillinger i London men har tillige afholdt en lang Række Udstillinger paa Konti- nentet og i Amerika. Vi har i denne kortfattede Oversigt over det kunstneriske Litografi holdt os til Hovedlandene, Tyskland, Frankrig og England; men i de fleste Lande har Udviklingen været en lignende, og Lande som Østrig, Belgien, Holland, Schweitz, Italien og Spanien kan fuldt saa vel som de nævnte opvise Navne, der har haft Betydning for Litografiens Udvikling. I Amerika endelig har Litografien, navnlig hvad Tekniken angaar, gjort Fremskridt, som ikke staar tilbage for Europa; men det vilde føre altfor vidt her at komme nærmere ind derpaa. Vi maa i saa Hen- seende henvise til de Specialværker fra de enkelte Lande, som i rigt Maal forefindes. 46