Litografien I Danmark

ningen, den store Pengekrise lagde yderligere Hindringer i Vejen for Bedriften, og da der endelig i hans Trykkeri, naturligvis uden hans Vidende, var fremstillet falske Bancosedler, blev han ked af det Hele og ophævede i 1820 sit Etablissement. Imidlertid formaaede daværende Kaptajn I. N. B. v. Abrahamson Kong Frederik den VI til at interessere sig for Sagen, og Kongen købte da Trykkeriet, som Abra- hamson, der var stærkt beskæftiget med den paa det Tidspunkt meget aktuelle indbyrdes Undervisning, mente at kunne bruge til Fremstilling gennem Stentryk- ning af de mange i Skolerne anvendte trykte Tabeller. Trykkeriet fik Navnet »Det kongelige Stentrykkeri«, og Abrahamson blev Di- rektør, medens Kaptajn N. B. v. Krossing blev Inspektør. Den sidstnævnte havde selv en Tid dyrket den litografiske Tegning. Nu fik han flere andre Officerer knyttet til Etablissementet som Tegnere, medens Underoffi- cerer besørgede Trykningen. Det var en helt militær Institution, og det meste, der udførtes, blev Korttegninger. Krossings Forsøg paa at fremstille kunstneriske Ar- bejder havde ikke ret Heldet med sig. Fra 1822 til 1827 udkom »Det kongelige Danske Stutterie« i Frederiksborg, tegnet efter Naturen og udgivet af C. D. Gebauer. Det er Dyremaleren Christian David Gebauer (1777-1831), der har udført disse Hesteportrætter i dobbelt Folioformat, haandkolorerede Kridttegninger. I Reglen er Hestene i disse Tegninger stillet op, ret op og ned, set i Profil. Trods nogen Friskhed i Kridtets Behandling mangler disse Hesteportrætter Karakter. Bedre lyk- kedes de Vignetter, Gebauer graverede i Sten til hvert Heftes Omslag. Til Hovedomslaget raderede Kaptajn I. H. Mansa (1797-1885), ligeledes i Sten, en Fremstilling af Frederiksborg Slot efter en Tegning af I. C. Dahl. Det er ligesaa ukunstnerisk som hans øvrige litografiske Blade. H. C. Hyllested (1794—1838) udgav 115 haandkolorerede Kridttegninger af den danske Hærs og Flaades Uniformer, udført i det kongelige Stentrykkeri, skønt de udkom i Altona. Det er et rent dilettantisk Arbejde. Af et planlagt større Værk, »Stentrykte Blade i tvangfri Hefter«, som Krossing udgav, udkom kun faa Hefter. I 1831 udsendtes 1. Hefte af et stort Galleriværk i Lighed med de tyske. »De kongelige Billedgallerier paa Kristiansborg, Fredenborg og Frederiksborg Slotte, ud- givet af Brøndsted, I. C. Spengler, J. L. Lund og N. B. Krossing«, og det fortsat- tes til 1837. Ialt udkom syv Hefter med fire Blade i hver. Det var Maleren J. L. Lund, der havde det kunstneriske Ansvar for dette Værk, der udførtes af Elever paa Akademiet; men det er en ren Ynk at se disse Blade, der ganske forvansker Originalens maleriske Tone og forøvrigt viser, i hvor høj Grad man var tilbage i teknisk Henseende, hvad Trykningen angaar. I Stedet for at blive til Ære for det kongelige Stentrykkeri blev det tværtimod Institutionens Dødsstød. Trykkeriets Rolle som kunstnerisk Anstalt var udspillet, og det ophævedes 1843. En af det kongelige Stentrykkeris Elever, Løjtnant C. F. Th. Henchel (1801-1853), anlagde 1827 et Stentrykkeri i Kjøbenhavn. Han litograferede en Del Portrætter, de bedste er Dr. I. C. I. Fabricius’ Portræt efter Bissen og Chr. Drewsens efter C. A. Jensen. Trods alle Anstrengelser lykkedes det ham dog ikke at hæve sin Anstalt op over den kongelige. Blandt hans Medarbejdere kan nævnes F. A. A. Schepelern (1796-1883), Johan Frederik Møller, den saakaldte »jyske Møller« (1797-1871), og P. C. Schøler (1803—1867). I 1848 ophævede Henchel sin Anstalt. Ingen af disse Litografer naaede dog de bedste af de yngre Kræfter, som Krossing havde knyttet til det kongelige Stentrykkeri. Nævnes kan W. Heuer (1790—ca. 1856), der bl. a. har litograferet gode Portrætter af Claus Schall og I. M. Thiele, Asmus Kaufmann (1806—1890), der ligeledes litograferede Portrætter, bl. a. af I. P. Mynster, Oehlenschlæger, botanisk Gartner Holbøll og Kammerherre Hauch, ligesom han var Medarbejder ved Galleriværket, og B. A. Bendixen (1810-1877), 48