Litografien I Danmark
År: 1922
Forlag: Dansk Litografisk Principalforening
Sider: 72
UDK: 77 Lit st. f.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ningen, den store Pengekrise lagde yderligere Hindringer i Vejen for Bedriften, og
da der endelig i hans Trykkeri, naturligvis uden hans Vidende, var fremstillet falske
Bancosedler, blev han ked af det Hele og ophævede i 1820 sit Etablissement.
Imidlertid formaaede daværende Kaptajn I. N. B. v. Abrahamson Kong Frederik
den VI til at interessere sig for Sagen, og Kongen købte da Trykkeriet, som Abra-
hamson, der var stærkt beskæftiget med den paa det Tidspunkt meget aktuelle
indbyrdes Undervisning, mente at kunne bruge til Fremstilling gennem Stentryk-
ning af de mange i Skolerne anvendte trykte Tabeller.
Trykkeriet fik Navnet »Det kongelige Stentrykkeri«, og Abrahamson blev Di-
rektør, medens Kaptajn N. B. v. Krossing blev Inspektør.
Den sidstnævnte havde selv en Tid dyrket den litografiske Tegning. Nu fik han
flere andre Officerer knyttet til Etablissementet som Tegnere, medens Underoffi-
cerer besørgede Trykningen. Det var en helt militær Institution, og det meste, der
udførtes, blev Korttegninger. Krossings Forsøg paa at fremstille kunstneriske Ar-
bejder havde ikke ret Heldet med sig. Fra 1822 til 1827 udkom »Det kongelige
Danske Stutterie« i Frederiksborg, tegnet efter Naturen og udgivet af C. D. Gebauer.
Det er Dyremaleren Christian David Gebauer (1777-1831), der har udført disse
Hesteportrætter i dobbelt Folioformat, haandkolorerede Kridttegninger. I Reglen
er Hestene i disse Tegninger stillet op, ret op og ned, set i Profil. Trods nogen
Friskhed i Kridtets Behandling mangler disse Hesteportrætter Karakter. Bedre lyk-
kedes de Vignetter, Gebauer graverede i Sten til hvert Heftes Omslag.
Til Hovedomslaget raderede Kaptajn I. H. Mansa (1797-1885), ligeledes i Sten,
en Fremstilling af Frederiksborg Slot efter en Tegning af I. C. Dahl. Det er ligesaa
ukunstnerisk som hans øvrige litografiske Blade.
H. C. Hyllested (1794—1838) udgav 115 haandkolorerede Kridttegninger af den
danske Hærs og Flaades Uniformer, udført i det kongelige Stentrykkeri, skønt de
udkom i Altona. Det er et rent dilettantisk Arbejde. Af et planlagt større Værk,
»Stentrykte Blade i tvangfri Hefter«, som Krossing udgav, udkom kun faa Hefter.
I 1831 udsendtes 1. Hefte af et stort Galleriværk i Lighed med de tyske. »De
kongelige Billedgallerier paa Kristiansborg, Fredenborg og Frederiksborg Slotte, ud-
givet af Brøndsted, I. C. Spengler, J. L. Lund og N. B. Krossing«, og det fortsat-
tes til 1837. Ialt udkom syv Hefter med fire Blade i hver. Det var Maleren J. L.
Lund, der havde det kunstneriske Ansvar for dette Værk, der udførtes af Elever
paa Akademiet; men det er en ren Ynk at se disse Blade, der ganske forvansker
Originalens maleriske Tone og forøvrigt viser, i hvor høj Grad man var tilbage i
teknisk Henseende, hvad Trykningen angaar. I Stedet for at blive til Ære for det
kongelige Stentrykkeri blev det tværtimod Institutionens Dødsstød. Trykkeriets
Rolle som kunstnerisk Anstalt var udspillet, og det ophævedes 1843.
En af det kongelige Stentrykkeris Elever, Løjtnant C. F. Th. Henchel (1801-1853),
anlagde 1827 et Stentrykkeri i Kjøbenhavn. Han litograferede en Del Portrætter, de
bedste er Dr. I. C. I. Fabricius’ Portræt efter Bissen og Chr. Drewsens efter C. A.
Jensen. Trods alle Anstrengelser lykkedes det ham dog ikke at hæve sin Anstalt
op over den kongelige.
Blandt hans Medarbejdere kan nævnes F. A. A. Schepelern (1796-1883), Johan
Frederik Møller, den saakaldte »jyske Møller« (1797-1871), og P. C. Schøler
(1803—1867). I 1848 ophævede Henchel sin Anstalt.
Ingen af disse Litografer naaede dog de bedste af de yngre Kræfter, som
Krossing havde knyttet til det kongelige Stentrykkeri. Nævnes kan W. Heuer
(1790—ca. 1856), der bl. a. har litograferet gode Portrætter af Claus Schall og I. M.
Thiele, Asmus Kaufmann (1806—1890), der ligeledes litograferede Portrætter, bl. a.
af I. P. Mynster, Oehlenschlæger, botanisk Gartner Holbøll og Kammerherre Hauch,
ligesom han var Medarbejder ved Galleriværket, og B. A. Bendixen (1810-1877),
48