Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

75 Dyreverdenen er rigere end man skulde vente, og Sibirien har en Mængde af fortrinlige Pelsdyr. Til de egentlige polare Former: lisbjørnen, Rensdyret og den hvide Ræv slutte sig længere sydpaa Ulven, Landbjørnen og Zoblen; Kronhjorten er en vigtig Repræsentant for Drøvtyggerne, Bæveren for Gnaverne, og blandt Fuglene kunde maaskee fremhæves forskjellige Aarfugle, som leve af Naaletræernes Knopper og unge Skud. I Turans skov- løse Egne træffe vi Saigaantilopen og den gule Stepperæv (Canis corsak) saavelsoni en stor Mængde springende og gravende Gnavere; hurtige Springmuus (Dipus og Scirtetes- Arter) fare flokkeviis hen over Sletterne, som sted- viis undergraves af forskjellige Studsmuus og Hamstere, og Skarer af dueagtige Steppehøns (Syrrhaptes) danne maaskee det meest fremtrædende Træk i disse Egnes ikke synderligt rige Fugleliv. Baade Slanger og Fiir- been ere stærkt repræsenterede i Turan men endnu kun lidet kjendte; i det caspiske Hav optræde Sælhunde saavelsom forskjellige karpeagtige og storagtige Fisk. — Faar og Kameler ere vigtige Huusdyr. Vestasiatiske Høiland. (Natolien, Armenien og Iran). Under Navn af det vestasiatiske Høiland sammen- fatte vi den Deel af det store mellemasiatiske Høilands- bælte, som strækker sig fra det ægæiske Hav til de sandede Sletter ved Indusfloden. Mod Nord begrændses det af det sorte Hav og Turan, mod Syd af Middelhavet, Euphratdalen og det persiske Hav. I sit nordostlige Hjørne forenes det med Centralasien ved det vilde Alpe- land Hindukoh, hvis Sneefjelde stige til en Høide af