Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

Forfatter: E. Løffler

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 180

UDK: 551.4

Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
76 omtrent 19000', og denne mægtige Bjergmasse, der alle- rede var Oldtiden bekjendt under Navn af Paropamisus, danner tillige en næsten uoverstigelig Grændsevold mellem Turan og Hindustan. Høilandets bredere østlige Deel, som er bekjendt under Navn af Iran, danner et ujevnt, for- detmeste ørkenagtigt Plateau, hvis Høide i Reglen ligger mellem 3 og 5000'; nordpaa sænker det sig under en rask Nedskraanen til Turans lavtliggende Sletteland, og kun paa Sydsiden af det caspiske Hav finder det i Elbruzkjæden , der i Vulcanen Demavend rimeligviis stiger til en Høide af 19000', en skarpere betegnet Grændse. — Baade Østranden og Sydranden af Iran ere kun lidet kj endte, men om begge veed man, at de dannes af høie Bjergkjæder, der udmærke sig ved et næsten muuragtigt Sammenhæng, og østerpaa i Solimanbjergene er det kun Kabulflodens smalle Dalspalte, som sætter Irans næsten flodløse Ørkenland i Forbindelse med Indus- sletterne; Sydranden skal bestaae af flere parallelle Kamme, der adskilles fra hinanden ved frugtbare Længde- dale og med et terrasseformigt Fald sænke sig til det smalle Lavlaudsbælte, som strækker sig hen langs Kysten af det persiske Hav. — Som allerede anført udmærker Iran sig ved en stor Fattigdom paa Floder og Søer, og kun mod Øst kan man foruden Kabul ogsaa nævne Hil- mend, der udgyder sine ti’æge Vande i den store Steppesø Hamun. Irans udstrakte Slettedannelser, som vesterpaa stadigt tabe i Brede, foi’svinde endelig ganske paa den sydvest- lige Side af det caspiske Hav. Omkring den langstrakte Urmiasø, hvis blaa Vande omgives af en skinnende hvid Saltbræmme, hæver sig det smukke Alpeland Ad- serbeidschan, som optager de yderste Forgreninger