Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

77 af de anseelige Kjæder, der danne den nordlige og syd- vestlige Begrændsning for Irans Plateau. Vesterpaa støtter det sig til Armeuieus og Kur distans endnu høiere Bjerglande, som nordpaa sænke sig henimod Kurflodens Dal og mod Syd med en meer eller mindre tydelig Terrassedannelse efterhaanden tabe sig i Mesopotamiens Lavland. Armenien bestaaer af en eiendommelig Vexel af høie Fjeldsletter, smalle, dybe Dale og vilde, sønder- revne Bjergkamme, og de store Vulcaner, blandt hvilke det i Hebræernes Oldsagn saa berømte Ararat hæver sig til en Høide af over 16000', forklare tilstrækkeligt Landets særegne. Physioghomie og de overalt fremtrædende Vidnes- byrd om mægtige Jordrevolutioner i Fortiden. Ligesom i det armeniske Høiland, der omslutter den salte Indsø Van, ere vulcanske Fremtoninger ogsaa stærkt frem- trædende i Kaukasus, som Nord for Kurflodens Dal hæver sin vilde Fjeldryg mellem det sorte og caspiske Hav. Platoniske Gjennembrudsmasser have lier paa mange Maader hævet og forstyri’et Bjerglandets Kalk- og Sandsteenslag, og de høie Vulcaner, blandt hvilke Elbrus (17300') og Kasbek (15500') indtage den første Plads, have for en Deel udfyldt de tilgrændsende Dale med deres Lavastrømme. Ved begge Endepunkterne af Kaukasuskjæden baade ved det sorte og caspiske Hav optræde talrige lave Dyndvulcaner, og i Omegnen af Baku, hvor de herskende Skifere ere særdeles rige paa Jordolie, udstrømmer der tillige saadanne Masser af brændende Gas (Kulbrinte), at dette Sted er bleven be- tragtet som en af Gebrernes (Ildtilbedei’nes) vigtigste Helligdomme. I Natoliens Høiland mellem Middelhavet og det sorte Hav bliver endelig Plateauformen igjen den fremherskende.