Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

79 forkrøblet Vegetation af Astragalusarter, Skjermplantei* og tornede Kurveblomster, og i Stepperne har Plante- verdenen omtrent det samme Præg som i Turans mindre begunstigede Egne. Talrige Salturter, blandede med Tamarixbuske og det underlige Kostemandeltræ (Amyg- dalus scoparvd) ere lier betegnende Planter, men store Strækninger af det indre Iran er en fuldkommen planteløs Ørken, hvis lerede, saltholdige Grund kun dækkes af Sand og Smaasteen, og hvis klare, tørre Luft foranlediger stærke Speilinger og andre optiske Fremtoninger. I de sydlige Randbjerge bliver Vegetationen atter rig og kraftig; ved Schiras ere Bjergene bevoxede med Ege og Caprifolier, medens Dalene smykkes af et prægtigt Blomsterflor, men langs det persiske Hav er det smalle Kystbælte sandet og næsten ørkenagtigt. — Irans Cultui’ er i det Væsent- lige knyttet til Oaserne og de fugtigere Dalstrøg og stemmer nøie overeens med den sydeuropæiske; i Kyst- landet ved det caspiske Hav høre dog Riis og Bomuld til de vigtigste Culturplanter, i det Indre gjælder det Samme om Daddelpalmen. Medens vi i Lilleasiens indre Høisletter gjenfinde Irans tørre Steppeklima og fattige Vegetation, stiller Forholdet sig ganske ånderledens i det græsrige arme- niske Høiland. Den korte Sommer har rigtignok klar Luft og sydostlige Vinde, men i den lange og strenge Vinter, som varer fra October—Mai, dreier Vinden sig mere nordligt, og det stærke Sneefald betinger en fugtig Jordbund og stor Kilderigdom. I April ligger Høi- sletten ved Erzerum (6000') endnu begravet i Snee, men i Juli og August stiger Byens Middelvarme til 18 å 20° R., og derfor kan der selv i disse bøie Egne drives Agerdyrkning, ja endog en indbringende Hvedecultur.