Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

80 Skov mangler aldeles, men paa Lilleasiens Kystbjerge trives den derimod ypperligt og dækker Høilandets Af- fald baade mod Middelhavet og det sorte Hav; paa Sydsiden af Taurus hersker Middelhavsfloraen med sine stedsegrønne Ege og den aleppiske Fyr, og paa Høilandets Nordside henimod Tschoruk følges de stedsegrønne Buskes Region af pragtfulde Gran- og Bøgeskove. — I Kaukasus dannes Skovene for en stor Deel af Eeg og Bøg med indblandede Hvidtjørn og vilde Æbletræer; i de høiere Egne smykkes Fjeldene af pragtfulde Alperoser. Dyreverdenen i det vestlige Høiasien har det samme Præg som i Middelhavslandene og stemmer saa- ledes ogsaa i mange Henseender med den sydeuropæiske. Genetten (Viverra genetta) og Scliakalen optræde allerede paa europæisk Grund, men en lys Bjørneai’t (Ursus syriacus) synes egen for Forasien, og den stribede Hyæne saavelsom Løven og Panderen ere tillige afrikanske Former. Dromedaren er almindeligt udbredt, og Iran er berømt for sine ypperlige Heste. Centralasiatiske Høiland. Under Navn af Centralasien forstaaer man i Reglen den Deel af det store mellemasiatiske Høilandsbælte, som udbreder sig mellem Altaibjergene i Nord og Hima- laya i Syd, hvis vestlige Rand dannes af Bolorkjæden og som østerpaa først finder en Grændse i Khingan og det chinesiske Alpeland (Jynling). Det er tidligere bleven opfattet som et uhyre, sammenhængende Plateau, der med nogenlunde ©ensformig og tillige betydelig Høide (6—8000') indtog det hele anseelige Rum mellem de her angivne Grændser, men skjøndt Mellemasien jo vist-