Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold
Forfatter: E. Løffler
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 180
UDK: 551.4
Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
nok henhører til de Egne af Jorden, hvor store Høisletter
ubetinget ere fremherskende, saa er man dog allerede
for Øieblikket i Stand til at godtgjøre, at den ældre
Anskuelse lider af betydelige Mangler. Det kommer i
saa Henseende ikke saameget an paa at fremhæve Til-
stedeværelsen af de tvende lange Parallelkjæder Thian-
schan og Kyenlyn, livis Retning og Beliggenhed jo alt i
længere Tid har været bekjendt, men snarere paa at
faststille den vigtige Kjendsgjerning, at Centralasien,
langt fra at frembyde en eensformig Plateau-
dannelse, tvertimod viser meget store'For skj el-
ligheder baade i Høide og Overfladeforhold.
Rigtignok synes et Bælte af store sammenhængende Høi-
sletter (Gobi, Schamo, Hanhai etc.) at strække sig fra
det østlige Tibet indtil Kentei-Knuden og den vestlige
Deel af Jablonoibjergene, men deres Høide overstiger
næppe 4000', og længere vesterpaa staae de i Forbindelse
med Landskaber, hvis Niveauforhald frembyde de største
Forskj elligheder, og som tildeels have en saa ringe Høide,
at det næsten kunde ansees for berettiget at betegne
dem som Lavlande. Ved den store Steppe flod
Tarim, hvis Strømgebet indtager største Delen af
Landet mellem Thianschan og Kyenlyn, tillader den milde
Vinter en udstrakt Cultur af Viin, Granater og Bomuld,
og erindrer man nu, at disse Egne, hvis Brede om-
trent svarer til Neapels, tilhøre det Indre af et stort
Continent, hvor mange Aarsager samvirke til at forøge
Vinterkulden, saa er det klart, at en mild og næsten
sneeløs Vinter under alle Omstændigheder forudsætter en
ringe Høide, og der er al Grund til at antage, at Landet
ved nedre Tarim og Lopsøen kun hæver sig en 1200'
over Oceanets Speil. Ganske anderledens stille
6