Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

82 derimod Forholdene sig i Tibet mellem Himalaya og Kyenlyn, hvor Sletterne kun ere smaa og adspredte, og Landet fordetmeste er dækket af høie Bjerge, thi enkelte af disse Plateauer stige til en Høide af 12 ja endog 14000' og kunne saaledes fuldkomment sammen- lignes med de øde Paramos paa Ryggen af de peruanske Andes. Efter den her meddelte Fremstilling vil det nu forhaabentligt være klart, at Centralasien paa ingen Maade kan opfattes som en jevn og sammenhængende Høislette, og vi skulle nu noget nærmere betragte dets enkelte Dele, af hvilke navnlig den nordlige og syd- lige Rand have været Gjenstand for dybere gaaende Undersøgelser. Som vi allerede tidligere have seet dannes Centi al- asiens Nordgrændse af det store Bjergsystem Altai (o: Guldbjergene). løvrigt tilkommer dette Navn egentlig kun Systemets vestlige Deel ved Kilderne af Ob og Irtisch, thi længere østerpaa henimod Baikalsøen, hvor det deler sig i trende Parallelkjæder og i Munku-Sardyk stiger til en Høide af 10700', fører det forskjellige locale Benævnelser. Hiinsides den kolde Alpesø Baikal, dei ligger paa en Høide af c. 1300z, udbreder Daurien sine Stepper og skovrige Bjergegne, og derfra fortsætte Ja- blonoi- og Stanovoi-Bjergene sig med tabende Høide videre mod Øst, indtil de endelig naae Havet ovenfor Amurmundingen. Medens saaledes Centralasien har en skarpt betegnet Nordgrændse udimod Sibiriens Lavland, ere derimod Øst- og navnlig Vestranden langt mindre fuldstændige. Den første dannes Nord og Syd for Iloangho af de kun lidet bekjendte Bjergrygge Khingan og Jynling, den anden af Bolors høie Sneefjelde (de Gamles Imaus) i Forbindelse med de vilde Alpelande