Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

83 Fontau og Ferghana, men mellem Altai og Thianschan mangler Høilaudet bestemte Grændser, og skjøndt der rigtignok Øst for Balkaschsøen optræde betydelige Bjerg- grupper (Tarbagatai, Alatau etc.), saa staaer dog Landet her i en directe Forbindelse med de kirgisiske Stepper. Mod Syd er derimod Høilandets Grændse bestemt angivet, og Grændsen bliver her dobbelt skarp, da Himalaya umid- delbart sænker sin uhyre Granitryg mod det jevne, lavt- liggende Hindustan. Himalaya (o: Sneens Bolig) er Jordens høieste Alpeland og stiger i Mount Everest til over 27000'; i Vildhed og storartet Pragt skal det for- gjæves søge sin Lige, men venlige Dale udbrede sig undei’ Sneefjelclene, og det paa Sydsiden liggende Kaschmir lovprises af Hinduen som det jordiske Paradiis. — Alle- rede i Indernes Oldskrifter finde vi Himalaya omtalt, og hos romerske Forfattere optræder det senere under Navn af »Emodi montes«, men hvorlænge det end har været be- kjendt, er det dog først dette Aarhundredes engelske Rei- sende, der have givet os nærmere Oplysninger om dets interessante Naturforhold. Førend vi forlade Betragtningen af Centralasiens Terrainforhold, maa vi endnu kaste et Blik paa de navnlig gjennem den chinesiske Literatur bekjendte Bjerg- kjæder Thianschan og Kyenlyn, som ikke bidrage lidet til at bringe Afvexling i disse Egnes Overfladedannelse. Den nordligste af dem nemlig Thianschan (o: Himmel- bjergene), der under Navn af Asferah fortsætter sig Vesten for Bolor, hæver sig i Tengrikhan til en Høide af 20000' og taber sig derpaa længere mod Øst i Gobis Høisletter for senere under et forandret Navn at fortsætte sig henimod Peking. Ogsaa den sydligere Kyenlyn (Kulkun) 6*