Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

84 krydser Bolorkjæden og fremtræder paa dens Vestside under Navn af Hindukho'; østerpaa bliver den afbrudt af det lidet bekjendte Alpeland, som omgiver Kukunoor og det i Chinesernes mythiske Geographi saa berømte Stjerne- hav, men naaer dog maaskee ved en nordligere Fort- sættelse til den chinesiske Muur, ligesom Tilfældet er med Thianschan. Begge Centralasiens lange Parallel- kjæder udmærke sig i høi Grad ved deres vulcanske Fremtoninger, der ere saameget mærkeligere, som de op- træde i det Indre af et stort Continent, medens Vul- canerne ellei’s findes i Nærheden af Havet paa Kyster og Øer. Især er Thianschan meget vulcansk, og dets store Arner (Peschan, Hotscheu og Urumtsi) synes at være i stadig Virksomhed og levere Masser af Svovl og Salmiak. — Naar man medtager Hindukho, Elbruz og Tauruskjæden, der alle stryge i samme Retning og under samme geograpliiske Brede som Kyenlyn, saa kommer denne næst efter Andescordilleren til at danne Jordens længste Kjædehævning, og det er mærkeligt nok, at alle- rede Eratosthenes og flere andre af Oldtiden’s Geo- grapher have berettet, »at Fortsættelsen af den lyciske Taurus i samme Retning stryger tvers gjennem Asiens Fastland ligetil Indien.« Til Slutning kaste vi nu et Blik paa Centralasiens Klima og organiske Natur. Om begge kan man sige det Samme som om Landets geograpliiske Forhold i strengere Forstand, nemlig at det for en stor Deel er fremtidige Undersøgelser forbeholdt at skaffe Lys i Sagen, men i Almindelighed tør man dog opstille den Sætning, at Centralasien har et tørt og ustadigt Fastlandsklima og en deraf afhængig meer eller mindre fattig Steppe- natur. En næsten altid skyfri Himmel hvælver sig over