Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

Indledning. Jordens geognostiske Forhold. A ed astronomiske Undersøgelser er det alt forlængst godt- gjort, at Jordlegemet har en kugleformig Skikkelse, der dog er lidt fladtrykt ved Polerne og lidt udbuet under Æqvator. Dets Axe har en Længde af 1713, dets Om- kreds under Æqvator af 5400 geographiske Mile, og phy- siske Forsøg have godtgjort, at dets Vægtfylde omtrent beløber sig til 5i, o: at Jorden er 5^ Gang tungere end en Vandkugle (eller Vanddraabe) af samme Størrelse. Foi’ at see Jordens Natur i det rette Lys kommer det først og fremmest an paa at opfatte den som en smeltet, ildflydende Masse, der omgives af en tynd (5—6 Mile tyk) Skorpe, og vi ville derfor begynde vore Studier af Jordens Natm-forhold med en Undersøgelse af de Fremtoninger, som have ledet Naturfoi’skerne til at opstille denne, for den almindelige Betragtning saa lidet sandsynlige Theori. Som bekj'endt er Jordoverfladens Temperatur ene og' alene afhængig af Solvarmens Indflydelse og meget for- skj ellig efter Dags- og Aarstiden, efter den geographiske Brede og forskjellige andre Forhold. Efterliaanden som man imidlertid arbeider sig dybere ned i Jorden, bliver Temperaturen mere eensformig, Forskjellen mellem Dags- tidernes og Aarstidernes vexlende Varme bliver mindre