Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

X og mindre, og i en Dybde, som for Mellemeuropas Vedkommende omtrent beløbei’ sig til 70', er Tempera- turen den samme hele Aaret rundt og lidet afvigende fra Stedets aarlige Middelvarme. Ved imidlertid at udstrække sine Undersøgelser over Jordbundens Temperaturforhold endnu videre, vil man gjøre Bekjendtskab med en ganske anden Lov for Varmens Fordeling i det Indre. Alle- rede længe vidste man, at Luften i dybe Bjergværker er meget varm, men navnlig har dog Boringen af artesiske Brønde givet interessante Oplysninger om løbets Tem- peraturforhold. Ved Neusalzwerk i Westphalen har man naaet til en Dybde af over 2000', og her saavelsom flere andre Steder viste sig nu det interessante Forhold, at Varmen steg med omtrent 1° R. for hvert 100' man kom nedefter*), — naturligviis med Undtagelse af de første 70—100'. Dersom denne Lov vedligeholder sig — og der er ingen Grund til at tro det Modsatte — saa vil Temperaturen i en Dybde af 5 geographiske Mile være høi nok til at smelte Støbejern og Basalt, og det synes saaledes at være fuldkomment berettiget at be- tragte Jordens Indre som en glødende, ildflydende Masse, skjøndt man ganske vist ikke ved directe Iagttagelser er i Stand til at overbevise sig om denne Anskuelses Rigtighed. Foruden den med Dybden stigende Jordvarme ville ogsaa Hævningéi’ og Sænkninger saavelsom vulcanske Ud- brud afgive Beviser for Theoriens Rigtighed. Som alle- rede Udtrykket betegner, vise Hævninger og Sænk- ninger sig deri, at større eller mindre Strækninger af Jordoverfladen forandre deres Niveau, hvilket deels kan *) Efter nyere Iagttagelser synes dog Varmen at stige noget langsommere.