Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

XII Ved en Vulcan og da navnlig en virksom Vulcan forstaaer man en Gang eller en C anal, der sæt- ter Jordens Indre i Forbindelse med dens Over- flade. En Vulcans Historie begynderenerne med Hæv- ningen af et lavt, kegleformigt Bjerg, der foroven bærer en meer eller mindre dyb, ved Indstyrtning dannet Kje- deldal, som man benævner et Hævningskrater (conf. Palma p. 166); vedbliver den underjordiske Virksomhed, vil Hævningskrateret sprænges, en Askekegle dannes i dets Midte, og paa Toppen af denne aabner sig nu det saa- kaldte Udbrudskrater, gjennem hvilket Vulcanen udsender sine Dampskyer. Naar en Vulcan skal til at bryde løs, sporer man gjerne noget iforveien urolige Bevægel- ser i dens Pyb; meef eller mindre hæftige, snart bølge- formige, snart stødviis kommende Jordskjælv ryste de omliggende Egne, og Udbruddet begynder nu i Reglen med, at uhyre Damp- og Askemasser hvirvle sig ud af dens Svælg og under Regn og Tordenbrag vidt og bredt indhylle Omegnen i en rødgraa Taage. Efterhaanden sti- ger den glødende og boblende Lava op i Kiateicanaleo, idet den kaster sit røde Lys paa den opstigende Damp- søile, der seer ud som luende Ild; hvis Askekeglen er stærk nok til at modstaae Trykket, vil Lavaen som en Strøm af smeltet Jern, bryde ud over Kraterranden, men sædvanligt bi’istør K.cgl6ii inden Lavaen naaei saa liøit, og Strømmen baner sig Udvei gjennem en Sidespalte. Da Lavaen kommer dybt fra Jordens Indre, afgiver den et Vidnesbyrd om dettes Beskaffenhed, som ikke har min- dre Værdi end de allerede anførte, og skjøndt dens Tem- peratur aabenbart er aftaget betydeligt ved at stige op til Jordoverfladen, beløber den sig dog i Udbruddets Øie- blik til omtrent 1300°. Under Strømmens Løb danner