Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

xni der sig uafbrudt en Skorpe paa dens Overflade, som lige- saa hurtigt brydes af den paany tilstrømmende Lava; paa jevnt Terrain kan den undertiden opnaae forbausende Di- mensioner, der under et Udbrud af Skaptar Jøkul paa Island i Aaret 1783 endog steg til en Tykkelse af 600' og en Brede af 3 geographiske Mile. Ogsaa Jord- skjælvet, der ingenlunde altid er bundet til vulcanske Udbrud, kan undertiden have et overordentligt Omfang, og det store Jordskjælv, som ødelagde Lissabon 1755, kunde saaJedes spores i England og paa Madeira, ja selv i Vestindien. — Hvad Beliggenheden angaaer, forekomme Vulcanerne næsten altid i Nærheden af Havet paa Kyster og Øer og da navnlig paa saadanne Steder, hvor gamle Jordrevolutioner ved at gjennemspalte Terrainet have lettet deres Frembrud; Jordens største Vulcangebet findes paa begge Kysterne af det stille Hav, men om dette saa- velsom om mange andre henvise vi til det Følgende. En Betragtning af den faste Jordskorpes eller da rettere af Jordoverfladens Sammensætning vi] vise os, at denne bestaaer af mangehaande forskelligartede Masser, som man med et fælleds Navn benævner Bjergarter. Af disse er der nogle, som ere dannede ved Vandets Virk- somhed og som derfor benævnes n ep tu ni ske, medens andre ere brudte frem af Jordens Indre i en smeltet Til- stand og kaldes platoniske. De første (Kalk, Leer, Sandsteen) ere oprindeligt afsatte vandret ovenpaa hin- anden, udmærke sig ved en tydelig Lagdeling og inde- holde Levninger af Forverdenens Dyr og Planter, medens derimod de plutoniske saasom Granit, Trachyt og Por- phyr, Trap og Basalt have en kornet, chrystallinsk Be- skaffenhed og mangle Lagdeling saavelsom Forsteninger.