Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

XIV Ved plutoniske Indvirkninger have de neptuniske Bjerg- arter ofte lidt betydelige Omdannelser; Leret er blevet forvandlet til Leerskifer, Kalken til Marmor, og den saa- kaldte Gneis, hvis mineralogiske Sammensætning er ganske den samme som Granitens, er ligeledes at opfatte som en neptunisk Dannelse, der ved senere Indvirkninger næ- sten ganske har tabt sin oprindelige Charakteer. Bjerg- arternes indbyrdes Alder bedømmes hovedsage- ligt af deres Leiringsforhold, idet det nemlig er klart, at det underliggende Lag er ældre end det over- Gjennemsnit af en Bjergkjæde. Lad A) betegne Granit, B) Kalk og C) Leer, saa er Kalken ældre end Granitens Frembrud, fordi den er bleven hævet ved dette, Leret derimod yngre, fordi det ikke har deeltaget i Hævningen. Af Kalk- lagene er 1 det ældste, 4 det yngste. liggende, og at en platonisk Masse er yngre end de nep- tuniske Dannelser, som den har gjennembrudt eller hævet. — Dersom Jordlagene vai’e bievne liggende vandret oven- paa hinanden, saaledes som de oprindeligt vare afsatte, vilde det være umuligt for os at undersøge de ældre, men da de uafbrudt ere bievne hævede og rettede i Veiret (stillede paa Kant) ved plutoniske Massers Frembrud, have vi ved Betragtning af Jordoverfladen ligesaa god Leilighed til at lære de ældste som til at lære de yngste at kjende. De plutonis’ke Bjergarter, hvis Frembrud i Forbindelse med Hævninger og Sænkninger have givet Jordoverfladen dens med Bjerge og Dale vexlende Skikkelse, fremtræde under mange-