Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

132 (Belgien) saavelsom i Omegnen af St. Etienne findes rige Udviklinger af Steenkulsforraationen. Af Mellemeuropas store Floder udspringer Rhinen i Schweiz paa Nordsiden af Alperne. Efterat have gjennem- strømmet Bodensøen danner den et skarpt Knæ ved Basel, idet den bøier mod Nord, optager baade fra Øst og Vest talrige Bifloder, af hvilke Main, Mosel og Maas ere de vigtigste, og udmunder endelig g-jennem et stærkt forgrenet Delta i Nordsøen. Den til det sorte Hav løbende Donau har rigtignok sin Hoved- kilde i Schwartzwald, men naar man undtager Theis, komme dens betydeligere Tilløb (Inn, Drau, Sau etc.) alle sydfra fra Alperne. Med Hensyn til Klimatforhold og Planteverden frembyder Mellemeuropa en temmelig eensformig Natur. I Carlsruhe og Ofen er Middeltemperaturen for Vinteren 4-1° og-j-|°, for Sommeren 15° og 17° R., og det er kun paa de Steder, der ligge Havet nærmest, at man sporer en betydeligere Forhøielse i Vinterens Varme. Ogsaa Regnmængden er saa temmelig den samme overalt og beløber sigi Reglen til c. 20" aarligt; dog bliver den noget større i Holland og paa den franske Vestkyst og noget mindre længst østerpaa f. Ex. i Ofen, hvor den kun er 16". Da Mellemeuropas Bjerge i det Hele ikke overstige Middelhøide, er det kun dé høieste Toppe i Tatragruppen, som egentligt kunne siges at bære evig Snee, men paa flere Steder svinder Sneen dog kun bort i den varmeste Sommertid eller holder sig endog pletviis i Fjeldrifter og Afgrunde. — Planteverdenen er meget eensformig og har omtrent den samme Charakteer over- alt. Den franske Vestkyst har store, sandede Hedeegne (les Landes — tildeels bevoxede med Kystfyr), der sted- viis gjentage sig i Auvergne, Baiern og Ungarn, og paa det sidstnævnte Sted findes tillige betydelige Moser, hvis udstrakte Rørtykninger bedække store Strækninger