Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

133 ved Donau og Theis. De lavere Bjergegne ere fordet- meste bevoxede med Eeg og Bøg, de høiere med Fyr, Rød- og Ædelgran, og det er kun paa enkelte Steder, f. Ex. i Auvergnes lavere Egne, ved Rhinen og Neckar, at den ægte Kastanie opnaaer en større Hyppighed. — Kornarterne ere de samme som hos ps, kun at Hveden er den egentlige Brødplante og at Maisen træder til; Viinranken gaaer paa Vestkysten af Frankrig til Nantes og i Tydskland til Dresden, men paa den baierske Høi- slette er Klimaet den for koldt, hvorfor ogsaa 01 her er den almindelige Folkedrik. Mellemeuropas Dyreverden har i det Væsentlige samme Charakteer som i det sydlige Skandinavien, Mellem- rusland og det tilsvarende Bælte af Asien. Ulven og Landbjørnen, Odderen og Vildkatten ere vigtige Repræsen- tanter for Rovdyrene; Egernet, Hamsteren og Bæveren for Gnaverne; Kronhjorten og Raadyret for Drøvtyggerne. Blandt de talrige Rovfugle kunde maaskee fremhæves den store Hornugle (Bubo m minus'), og blandt de lige- ledes talrige Sangfugle især de tvende Nattergale (S. lucinia og philomela). Til Skovenes Beboere henhøre flere Spættearter, G-jøgen, Turtelduen og Urhanen, medens Trappen (Olis tarda) og Agerhønen færdes paa Marker og Stepper, og Graalieiren lurer ved Søernes Bred paa de forbisvømmende Fisk. Blandt Krybdyrene optræde Snogen og Hugormen, Padderne ere langt talrigere end i Nordeuropa, og enkelte Skildpadder (Emys) give alle- rede Dyreverdenen en mere sydlig Charakteer. Mellem Fiskene fremherske Karper, Lax og Aborrer, ligesom ogsaa Gjedden er almindelig; — Huusdyrene ere de samme som hos os, men Æslet træder til, og Oxen bruges ofte som Trækdyr.