Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

168 optræde stedsegrønne Skovpartier af Laurbær, Christtorn og Olivenarter, men af de pragtfulde Fyrreskove {Pinus canariensis'), som tidligere smykkede de høiere Regioner, ere nu kun svage Spor tilbage, ligesom da overhovedet disse Øers Floi’a har undergaaet væsentlige Forandringer siden Europæernes Ankomst. — Som allerede antydet har Madagascar en høist eiendommelig Fauna, der navn- lig udmærker sig ved sine talrige Halvaber, sine særegne Pindsviin (t. Ex. C ente tes), sin Mangel paa Gnavere og Drøvtyggere og sine store, nu uddøde strudseagtige Fugle (Epyornis o. a.); ogsaa Mascarenernes Fauna havde op- rindeligt en særegen Charakteer med sine mange saakaldte »vingeløse Fugle« (Dronten, de 2 Solitærer, Leguatia o. a.), men disse Dyr ere i senere Tidei’ fuldstændigt udryddede af Europæei’ne. Paa de atlantiske Øer er Dyreverdenen langt mindre eiendommelig og har idetmindste hvad Fug- lene ångaaer næsten ganske det europæiske Præg. Ethnographisk Overblik. En Betragtning af Afrikas ethnographiske Forhold vil strax vise os, at dette Continent, ligesaalidt som Asien eller Europa, har en eensartet, til samme Race henhø- rende Befolkning. I Nordafrika samt Dele af Mellem- og Sydafrika optræde kaukasiske Stammer, men det meste af de tvende sidstnævnte Afsnit have en mørkfarvet Neger- befolkning, der dog ved forskjellige Overgangsformer er knyttet til de nordligere boende Kaukasere. I sproglig Henseende synes i alt Fald det større Fleertal af Afri- kanerne at danne en sammenhørende Heelhed; Sprogene ere Agglutinationssprog, og kun i de semitiske Dialekter indtræder Bøining. Hovedsædet for Kaukasernes Udbredelse