Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

169 er som allerede angivet Middelhavets Kystlande og Sa- hara. Længst nordpaa optræde semitiske Folk nemlig Araberne, som allerede i Kalifatets ældre Dage fra For- asien vandrede mod Vest indtil hiinsides G-ibraltarstrædet, men det fremherskende Folk i Nordafrika er nu som i Oldtiden Berberne, der vel i Udseende men ikke i Sprog slutte sig til de indvandrede Semiter. Berberne ere delte i mange Stammer, som for en stoi* Deel føre et nomadiserende Liv; til de bekjendteste høre Kabylerne i Algiei’, de krigerske Tuareggs (Imo-scharh) i det vest- lige Sahara og endelig Urbefolkningen paa de canariske Øer Guancherne, der siden Øernes Opdagelse af Spa- nierne ere bievne udryddede til sidste Mand som Offre for Erobrernes fanatiske Christendom. I Mellemafrika har siden Aarhundredets Begyndelse det begavede og krigerske Hyrdefolk Fellatahei'ne (Fulbe) spillet en fremragende Rolle, idet de af Iver for at udbrede Kora- nens Ord have forladt deres Hjemstavn ved øvre Se- negal og ere trængte frem mod Sydost langt hiinsides Nigeren indtil Adainaua; under deres religiøse Erobrings- tog have de stiftet forskjellige Riger som Sokoto, Grando og Massina, men siden den berømte Mahomed Bellos Død befinde disse sig i en anarchisk Tilstand. — De andre til Kaukaserne henhørende afrikanske Folk udmærke sig i det Hele ved deres mørke Hudfarve og meer eller mindre fremtrædende Negerphysiognomi, medens dog Kraniets Bygning og Tændei’nes Stilling fjerne dem fra Æthio- perne. Dette gjælder om de saakaldte Tibbu (eller Teda), der som røveriske Nomader flakke omkring i det østlige Sahara og i sproglig Henseende slutte sig til Bornu-Negerne; fremdeles om Abyssinierne, som i sproglig Henseende slutte sig til Araberne og tidligere