Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold
Forfatter: E. Løffler
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 180
UDK: 551.4
Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XVII
Den nuværende Jordperiode.
Betragte vi Jorden i den nuværende Periode, saa-
ledes som den altsaa fremtræder ifølge sin hele tidligere
Udvikling, saa ville vi finde, at Continenter og Øer dække
lidt over | af dens Overflade, medens det Øvrige indtages
af Havet. Paa den vestlige Halvkugle ligger den mindste
Landmasse nemlig Amerika, paa den østlige derimod den
største, som bestaaer af Asien og dens vestlige Halvø
Europa, Afrika og Nyliolland. Overfladens Dannelse
er meget forsk]ellig, og Høiland og Lavland, Bjerge, Dale
og Sletter afvexle overalt; i Himalaya hæve de høieste
Toppe sig til over en geographisk Miil, medens store Stræk-
ninger af Turan ligge betydeligt under Havsp.eilet. —
Skjøndt Jorden befinder sig i en Periode af forholds-
mæssig Ro, er dens Udvikling dog endnu ingenlunde af-
sluttet, og ved Indvirkning af vulcanske Kræfter, af Ha-
vet og Floderne undergaae dens Landmasser stadige men
for den flygtige Betragtning ikke meget iøjnefaldende For-
andringer.
Da Jordskorpen i den nuværende Pei’iode er for tyk
til at den indre Jordvarme formaaer at paavirke Over-
fladens Temperatur, bliver Solen den eneste Varmekilde
for Land og Hav. Dens Straaler virke som bekjendt
med. en høist forskjellig Kraft ved Æqvator og ved Po-
lerne, og herved deles Jordoverfladen i forskjellige Varme-
bælter, hvis normale Temperaturforhold dog frembyde
mange stedlige Uregelmæssigheder alt efter Høiden og Af-
standen fra Havet. I nøieste Forbindelse med Varmens
ulige Fordeling staae ogsaa Vind- og Regnforholdene, og
selv den flygtigste Betragtning af Zonernes Klimalforhold
vil være tilstrækkelig til at overtyde os om, at disse