Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

XVI og tertiære Tid. Til den første og ældste af disse nem- lig den palæozoiske henhøre Overgangsformationen, Steenkulsformationen og den permiske Forma- tion. Jorden havde under denne Epoke et eensformigt og meget varmt Klima, fordi Overfladens Temperatur paa Grund af Jordskorpens ringe Tykkelse var afhængig af den indre Jordvarme, og baade Plante- og Dyreverdenen, som kun vai’e repræsenterede af lavere Former, havde om- trent det samme Præg overalt. Vegetationen bestod næsten udelukkende af blomsterløse Planter, hvis yppige Skove af træagtige Bregner, Padderokker og Ulvefødder have dannet de store Steenkulslag (see navnlig England og Nord- amerika), og Dyreverdenen, der væsentligt vai’ knyttet til Havet, havde med Undtagelse af skjævhalede Fisk kun faa Repræsentaiiter for Hvirveldyrene. I Secundærtiden, som indbefatter Trias-, Jura- og Kridtformationen, optraadte forskjellige Naaletræer, Cycadeer og Palmer, ligesom ogsaa Jurafoi’mationens Lag tyde hen paa en storartet Udvikling af Krybdyrene, men først i Tertiær- tiden var Jordens Udvikling skredet saaledes frem, at dens Naturforhold frembød nogen Lighed med den nuvæ- rende Jordperiodes. Klimatiske Forskjelligheder begyndte nu at gjøre sig gjældende, og det organiske Liv havde ikke mere den samme Charakteer overalt; mellem Plan- terne optraadte de høiere Blomsterplanter, og navnlig i den senere Tertiærtid vare Pattedyrene repræsenterede af talrige, tildeels høist ejendommelige Former, — men hvor- vidt ogsaa Mennesket er optraadt i denne Periode og under sin første, raa Tilværelse har levet samtidigt med Hule- bjørnen og Mammuthelephanten, derom foreligger næppe nogen Iagttagelse, som kan gjøre Fordring paa en fuld- stændigt bevisende Gyldighed.