Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

2 mellem Polararchipelets Øer (»Nordvestpassagen«) er forenet med den aabne Deel af det nordlige lishav. Det stille Hav (Sydhavet) er derimod baade i Hen- seende til Form og Udstrækning høist forskjelligt fra Atlanterhavet. Det dannei’ som en uhyre Bugt mellem Vestsiden af Amerika og Østsiden af Asien og NyhoUand, aftager nordpaa stærkt i Brede og staaer gjennem det smalle Beringstræde i Forbindelse med Polarhavet. Den Deel deraf, som ligger Nord for Aleuternes Økjæde, be- nævnes gjerne det kamtschadalske Hav, og mellem de østasiatiske Øer og Fastlandet ligge det ocliotske, japanske og chinesiske Havbækken. Det indiske Hav mellem Afrika, Asien og Nyholland har en lignende Form som Sydhavet men er betydeligt mindre; det danner mod Nord den bengalske Bugt og det arabiske (eller persiske) Hav, af hvilke det sidste atter afsætter den persiske Bugt og Adenbugten med det røde Hav. Svagest be- grændset men vel ogsaa mindst kjendt er det sydlige lishav, der er en umiddelbar Fortsættelse af det atlan- tiske, stille og indiske Hav. Gaae vi nu efter denne Oversigt over Havets Hovedafsnit og vigtigste Forgreninger over til en spe- cieliere Betragtning af dets Naturforhold, saa vil det for det Første være klart, at Havene betegne de store, naturlige Indsænkninger i Jordskorpen, me- dens Continenterne ere dennes høieste ved plutoniske Kræfter hævede Dele. Hvor stor Havets Dybde er lader sig ikke med Sikkerhed afgjøre for Øieblikket, men saa- meget er dog vist, at Middeldybden betydeligt over- gaaer Continenternes Middelhøide (c. 900'), °g man fei- ler vel næppe meget, naar man anslaaer den ti] henimod | Miil. I Nærheden af Land er Dybden fordetmeste