Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

3 temmelig ringe, og mange Steder er Stranden næsten ganske flad, men efterhaanden som man fjerner sig fra Kysterne, stiger Dybden med større eller mindre Hurtig- hed, og Maalingerne tilkjendegive ikke sjeldent en ter- rasseformig Dannelse af Havbunden. I aaben Sø har man paa forskjellige Steder maalt Dybder, som betydeligt overstige 1 Miil, men heller ikke her er Dybden eensformig, og Undersøgelserne have tilstrækkeligt godtgjort, at Havets Bund har sine Høilande og Lav- lande, sine Bjerge og Dale ligesom Continenternes Over- flade. Imidlertid er Maalingen af store Havdybder en meget vanskelig Sag, deels fordi det ikke er let at afgjøre, naar Loddet virkelig naaer Bund, deels fordi Understrømme ofte føre Loddet afsted i en skraa Ret- ning, og naar man undtager den midterste Deel af At- lanterhavet, hvoi’ Undersøgelserne ere de paalideligste, er man endnu ikke i Stand til at give et blot nogenlunde nøiagtigt Begreb om Havbundens Terrainforhold. I Atlanter- havet har det derimod viist sig, at der omtrent midtveis mellem det gamle og nye Continent løber et stort Plateau (»Middelgrunden«), hvis Hovedretning er fra NO—SV ligesom de begrændsende Kysters, og hvis Dybde under Havspeilet holder sig mellem 6000 og 12000'. Vest for denne Grund omtrent under Breden af Cap Hatteras har man maalt Dybdei’ paa c. 30000', men disse synes ikke at være fuldkommen paalidelige. Havets Overflade maa i Almindelighed, betegnes som fuldkommen plan og lige høi overalt, men vi ville dog i det Følgende see, at sær- egne Forhold kunne frembringe mindre, stedlige Uregel- mæssigheder. Med Hensyn til sin Beskaffenhed og navnlig, sine chemiske Forhold afviger Søvandet temmelig betydeligt fra 1*