Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

4 det ferske Vand. Søvandet indeholder i opløst Tilstand 3| pCt. faste Stoffer, af hvilke Chlor-Natrium (Kogsalt) og Chlor-Magnium spille Hovedrollen, men foruden disse indeholder det endnu en stor Mængde andre Stoffer, saasom Svovlsyre, Spor af Jern og Sølv og endelig en ringe Mængde Kalk. Dette sidste Forhold er forsaavidt mærkeligt, som Kalken er en Hovedbestanddeel af det ferske Vand og i stor Mængde tilføres Havet af Flo- derne, men naar man erindrer, at mange af de lavere Havdyr (Muslinger, Koraller o. a.) ere kalkudsondrende og uddrage Kalken af Søvandet for at benytte den til deres Skaller og Stokke, saa finder man vistnok netop i dette Forhold Grunden til Havets ellers saa paafaldende ringe Kalkmængde. Skjøndt Søvandets Bestanddele i det Hele ere de samme overalt paa Joi’den, viser der sig dog under forskjellige Forhold ogsaa ret interessante Forskjellighedei’. I Nærheden af Kysterne, hvor Floderne have deres Udløb, er Vandet saaledes mindre salt end i aaben Sø, og da Havvandet ved sin Fordampning lader Saltet blive tilbage, bliver Saltmængden i de tropiske Have, hvor Fordampningen er saa overordentlig stærk (15 — 20' aarlig), større end i de polare Have, hvor Fordampningen kun er ringe, og hvor tillige Tilførselen af fersk Vand gjennem Gletscherisen (see Grønland) er meget betydelig. Selv om man kun sætter den aarlige Fordampning i Nordostpassatens Bælte i Atlanterhavet til 15', vil den herved tilbageblevne Saltmængde være tilstrækkelig til at dække de britiske Øer med et 14' tykt Lag! I Østersøen, der modtager en umaadelig Mængde Flodvand fra de omliggende Lande, og hvor For- dampningen tillige er svag, udmærker Vandet sig ved en meget ringe Saltholdiglied, medens det derimod i