Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold
Forfatter: E. Løffler
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 180
UDK: 551.4
Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
Middelhavet og det røde Hav, hvor Fordampningen er
stærk og Tilførselen af Ferskvand kun ubetydelig, er
kjendeligt saltere end Søvandet pleier at være. Min-
dre let turde det derimod være at afgjøre, hvorfor At-
lanterhavets Vand er saltere end Vandet i det indiske
og stille Hav. — I Forbindelse med Havets Saltmængde
staaer ogsaa dets eiendommelige blaa Farve, idet det
nemlig er en Kjendsgjerning, at jo saltere Havet er,
desto renere og dybere er dets Blaa, medens Farven er
desto mere ureen (blaa-grøn eller grønlig-graa), jo mere
det er blandet med Ferskvand. Forresten er Havets
Farve ogsaa afhængig af andre Forhold; Speiling fra
Himlen og Grundens Beskaffenhed have ligeledes en væ-
sentlig Indflydelse. De røde, gule eller violette Farve-
striber, der undei'tiden forekomme i Havet, beroe paa
Tilstedeværelsen af utallige, næsten mikroskopiske orga-
niske Væsner.
Temperaturforhold og Strømninger. Ebbe og Flod.
Ligesom Continenternes Overflade paavirkes af Sol-
straalerne og den atmosphæriske Temperatur, saaledes er
naturligviis det Samme Tilfældet med Havfladen. Imid-
lertid er der en væsentlig Forskjel i den Maade, paa
hvilken Solvarmen indvirker paa Hav og Land. Som et
mørkt og uigjennemsigtigt Legeme opvarmes Jordover-
fladen hurtigt og stærkt men taber ogsaa hurtigt sin
Varme ved Udstraaling, det klare Søvand derimod, som
lader Solstraalerne gaae igjennem sig, opvarmes baade
langsommere og svagere men paavirkes til større Dybdei'
og afkjøles meget langsommere. Landenes Overflade
frembyder meget store TemperaturforskjeHigheder alt efter
den geographiske Beliggenhed, Dags- og Aarstiden, Jord-