Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

6 bundens geognostiske Beskaffenhed og forskjellige andre Forhold; i Sahara stiger Sandets Varme undertiden til 60°, medens de polare lismarker i Vintertiden kunne afkjøles til-r-40°. Paa Havet ere Forskjellighederne langt ringere. Mellem Troperne holder Overfladetempera- turen sig temmelig constant paa 21 a 22° R., i At- lanterhavet Vesten for Irland er den laveste Temperatur, som indtræder i Marts, 6|°, den høieste, der indtræder i Septbr., 12|°, og forsaavidt Polarhavet er aabent, synker Temperaturen aldrig under -F 2° , da i saa Tilfælde lis- dannelsen vil indtræde. Undersøger man Varmeforholdene i Dybden, vil der vise sig endnu betydeligere Forskjel mellem Land og Hav. Paa Landjorden ligger der nær- mest ved Overfladen et Bælte med vexlende Temperatur, som paavirkes af Døgnets og Aarstidernes forskjellige Varme, og under dette begynder den indre med Dybden stigende Jordvarme at gjøre sig gjældende; for Havets Vedkommende kan man formode men ikke bevise det førstes Tilværelse, medens derimod Undersøgelser af Temperaturforholdene i store Dybder temmelig utvivlsomt synes at godtgjøre, at den indre Jordvarme ikke gjør sig gjældende i Oceanets Dyb. I de tropiske Have har dét nemlig viist sig, at Temperaturen aftager fra Overfladen til en Dybde af omtrent 7000', ved hvil- ken den er sunken til + 2°, medens den derimod, i de polare Have stiger med Dybden, indtil den har naaet denne samme Varmegrad. Da det salte Vand netop op- naaer sin største Tæthed og Vægtfylde ved 2° Varme, saa synes et Vandlag af denne Temperatur nødvendigviis at maatte danne Havets Grund, thi vilde man ogsaa tænke sig, at der ved Bunden foregik en Temperatur- forhøielse, saa vilde det varme Vand samtidigt blive lettere