Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

14 sommere og svagere men bibeholder paa den anden Side ogsaa meget længei’e sin Varme. Da nu Luften væsentlig erholder sin Varme ved Indvirkning af den opvarmede Jordoverflade, saa maa Søluften allerede af denne Grund udmærke sig ved en større Eensformighed i sine VarmeforhoId end Landluften, men erindrer man nu tillige, at Havet er en jevn og med Hensyn til sin Be- skaffenhed eensformig Slette, hvis Temperatur yderligere udjevnes ved Strømmenes Virksomhed, saa maa naturlig- vis denne Eensformighed blive saameget større. Søluftens Varme aftager med en mærkelig Regelmæssighed fra Æqvator til Polerne og frembyder kun smaa Forskjellig- heder efter Dags- og Aarstiden; i Rajatea paa Selskabs- øerne er Middeltemperaturen for den koldeste Maaned (Juli) 19| °, for de varmeste (Febr. og Marts) 21|°, i Funchal paa Madeira har den koldeste Maaned (Febr.) en Middelvarme af 14° og den varmeste (Septbr.) af 18|°, og i Thorshavn paa Færøerne er Middeltemperaturen for Januar 3° og for Juli 11°. Saa smaa Forskj elliglieder vilde man forgjæves søge paa Continenterne, hvor Sommeren under de tilsvarende Breder er meget varmere, Vinteren meget koldere, og denne Søluftens regelmæssige Eens- formighed udstrækkel' sig tillige til Vind- og Regnforholdene, der paa de aabne Verdenshave ikke ere udsatte for de mange stedlige Forstyrrelser og Foran- dringer som paa Landjorden. Navnlig er Passaten langt regelmæssigere end paa Continentei’ne, hvor den mange Steder næppe kan spores, og da den opdagedes af Columbus paa hans Fart over Atlanterhavet, var det jo netop dette Forhold, som i saa høi Grad forbausede og forfærdede hans Mandskab, der meente, at den stadige Østenvind for stedse vilde fjerne dem fra Hjemmet. — Paa Grund