Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

Forfatter: E. Løffler

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 180

UDK: 551.4

Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
13 og som bekjendt beroer paa Maanens Tiltrækning. Det viser sig deri, at Havet stiger (Flod) paa den Maanen nærmeste og fjerneste Side, medens det samtidigt synker (Ebbe) i de mellemliggende Egne, og da Maanen i Løbet af et Døgn eller rettere i 24” 50' fuldender sit tilsyne- ladende Omløb om Jorden, saa har det samme Sted i Døgnets Løb 2 Gange Flod og 2 Gange Ebbe, idet Vandet stiger og synker i Perioder af omtrent 6 Timer. Flodtiden er naturligviis forskjellig for de forskjellige Ste- der, og detSamme gjælder ogsaa om Flodhøiden o: Forskjel- len mellem Havets høieste og laveste Stand; den er størst ved Nymaane og Fuldmaane (Springflod) mindst under Qvadraturerne, men væsentlig afhængig af locale Forhold saasom Kysternes Beskaffenhed og andet Lig- nende. VedBajonne er Middelflodhøiden ved Nymaane 9', ved London 18' og ved St. Malo 36'; i Fundybugten paa Nordamerikas Østkyst kan Floden stige til 60 å 70', ved Sydhavsøerne næppe over 2'. ■— Var hele Jordens Over- flade dækket af Vand, vilde Tidevandet udmærke sig ved stor Regelmæssiglied; alle Steder under samme Me- ridian vilde da have Høivande til samme Tid, og Flod- bølgerne vilde med Retning fraN—S regelmæssigt skride frem fra 0—V, men Continenternes Stilling og den ulige Fordeling af Hav og Land frembringe heri mange Uregel- mæssigheder og gjøre Ebbe og Flod i sine Enkeltheder til en meget indviklet Fremtoning. Havets Klimatforhold. Som vi allerede tidligere have seet, paavirkes Hav og Land meget forskjelligt af den atmosphæriske Varme. Landjorden paavirkes hurtigt og stærkt men taber ogsaa hurtigt sin Varme ved Afkjøling, Havet opvarmes lang-