Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

39 bjergene og Cordillererne, mellem det nordlige lishav og den mexicanske Havbugt, maa i det Hele betragtes som Lavland og Sletteland. Skjøndt denne Charakteristik i Almindelighed har sin fulde Gyldighed, er den dog ikke uden Undtagelser, og navnlig optræder der mellem den 47de og 48de Bredegrad paa Nordsiden af Øvresøen og længere vesterpaa et eiendommeligt System at Høie og Bakker, som under forskjellige Navne (Missabay Hilis, Hauteurs des Terres, etc.) fortsætter sig henimod Cordille- rernes Høiland. Hævningen er ikke meget betydelig og overstiger vel næppe 14—1500', men ikke destomindre har dog denne uanseelige og usammenhængende Landryg en stor Betydning med Hensyn til Flodløbenes Retning, idet den nemlig danner Vandskjellet mellem Hudson- bugten og den mexicanske Bugt. Den Deel at Sletten, der ligger Nord for Landryggen, og som vi ville sammen- fatte under Navn af »Hudsonbugtlandene«, er sikkert en af de vandrigeste Egne paa Jorden; det er et sandt Virvar af Floder og Søer, som her spreder sit Net ud over Landet, og Terrainets ringe Fald giver naturligviis Anledning til, at der vise sig mange Uregelmæssigheder i Vandløbenes Udvikling. Som de vigtigste Floder maa fremhæves Mackenzie og Saskatschavan, der begge have deres Udspring i det store vestlige Høiland, og af hvilke den første hiinsides Polarkredsen udgyder sine Vande i det nordlige lishav; blandt Søerne er det især Vinipeg- søen, den store Slavesø og den store Bjørnesø, som udmærke sig ved deres paafaldende Størrelse, og deres sønderrevne Skikkelser gjenkalde tillige ret tydeligt Billedet af de mærke- lige Indsøer i Finland. — Længere mod Syd-Ost dækkes Landet af de store canadiske Søer, hvis samlede Aieal udgjør ikke mindre end 4230 geogr. M. De 3 største