Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

40 nemlig Øvre-, Huron- og Michigansøen ligge omtrent i samme Høide (c. 560'); Eriesøen ligger allerede noget lavere, og idet Vandene herfra bane sig Vei til Ontario- søen, dannes det berømte Vandfald Niagara (Høide c. 200'), som af alle bekjendte ubetinget er det, der fører den største Vandmængde. Gjennem den brede og dybe St. Lawrence Flod udgyde Søerne deres forenede Vande i den med samme Navn betegnede Bugt, som udadtil afgrændses af den store 0 New Foundland, og ret interessant er det at lægge Mærke til, hvorledes Forholdene her, om end i langt større Maalestok, gjentage de, der udmærke Ladogasyste- met i Rusland. DenDeel afNordamei'ikasLavland, som lig- ger Syd for Land ryggen, indtages af Missisippis vidt udbredte Flodsystem. Sletten har fordetmeste en Høide af 4 -600'; vesterpaa stiger den jevnt henimod Cordille- rerne, og i Syd danner den hele Nordgrændsen for den mexicanske Havbugt, idet den forener sig med Sletterne i Carolina, Georgien og Florida. Missisippi selv udspringer oppe paa Landryggen i den lille, hesteskoformede Sø Istaca, kaster sig, idet den danner flere Vandfald (f. Ex. ved St. Anthony), ned ad dens sydlige Skraaning og flyder nu som en stedse bredere og mere vandrig Strøm sydpaa til den mexicanske Bugt. Fra Cordillererne modtager den betydelige Tilløb gjennem Missouri, Arkansas og Red-River, fra Alleghanybjergene gjennem den skjønne, meget vand- rige Ohio. Af særlig Interesse ere Missisippis svømmende Øer, somere dannede af Drivtømmer og undertiden kunne have en Længde af et Par geographiske Miil. De ere i Reglen smukt bevoxede med Træer og Buske, og naar de navnlig i den fugtige Aarstid tilfældigt komme til at leire sig i Sidegrenenes Munding, saa afdæmmes derved disse