Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

41 meer eller mindre fuldstændigt og blive ikke sjeldent navnlig i Louisiana forvandlede til midlertidige Søer. Det store, fugtige Missisippidelta er for en væsentlig Deel dannet af saadanne sunkne Tømmerflaader, men skjøndt nu allerede dette giver et smukt Vidnesbyrd om Mægtig- heden af Flodens Afleiringer, saa blivei’ dog disses Betyd- ning først ret indlysende, naar vi tiJføie, at dens aarlige Afsætning af faste Masser beløber sig til c. 3700 MiH. Kubikfod. Klimaet i Nordamerikas Sletteland har i det Hele Continental Charakteer med strenge Vintere og tør Luft. Nærmest ved lishavet udbrede sig stoi’e, frosne Tundras, og i Fort Snelling ved øvre Missisippi er Vinterens Middel- varme endnu kun -4- 7° R., men ved de canadiske Søer bliver den meget mildere, og i Niagara er den næppe strengere end i Gøteborg. — Sydpaa ved den mexicanske Havbugt formindskes naturligviis Klimaets continentale Præg, og i New Orleans er Vinterens Middelvarme 4“ 1OJ,-0 R. medens Sommerens beløbei’ sig til lidt over 22°. Luttens ringe Fugtighed beroer lier ligesaalidt som i Atlanterhavs- staterne paa en lav aarlig Regnmængde men paa den fremherskende tørre Vestenvind. Selv i Prairien vestlig for Missisippi overstiger Regnmængden 20", ved de store Søer synes den med en Middelværdi at kunne anslaaes til 30", ogiselve Missisippidalen, hvoi* forresten de her- skende Klimatforhold ere en Deel forandrede, stiger den mod Syd til en Høide af 60". — Som Klimaet i det ud- strakte Gebet, vi her have for os, frembycter betydelige Forskjelligheder, saaledes gjælder det Samme om Plante- verdenen. Længst nordpaa dækkes Tundragebetets frosne Grund af en eensformig Vegetation af Lavarter, men læn- gere sydpaa optræde mørke Naaleskove, der i et uhyre