Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

45 Amerika før og under Erobringen. Allerede i Missisippi- dalen vidne talrige Levninger af Fæstninger, Landeveie og Gravhøie om en ældre undergaaet Cultur, men i Sær- deleshed er Mexicos Høiland (og Centralamerika) rigt paa saadanne Minder, der ofte forbause ved deres Størrelse og kunstneriske Udførelse. Fra Enden af den lange Cali- forniabugt og indtil Nicaraguasøen finder man talrige, til- deels vel vedligeholdte Levninger af Pyramidetempler (Teocallier), Fæstninger og Paladser, som deels hidrøre fra Toltekerne, deels fra de i den senere Middelalder nordfra indvandrede Azteker, og Spaniernes Skildring af det gamle Mexico (Tenochtitlan) med dets 300,000 Indbyggere, dets Canaler, cementerede Gader, Templer og Paladser — svarer kun lidet til den almindelige Forestilling om Indianernes Vildhed og Mangel paa Cultur. Aztekernes vidt frem- skredne Civilisation, der dog plettedes af enkelte barba- riske Skikke især Menneskeoffringer, beroede navnlig paa deres roligere Liv som agerdyrkende Folk, og heri maa man ogsaa søge en væsentlig Grund til, at deres Efterkommere have underordnet sig de herskende Spaniere og for en stor Deel antaget deres Religion. — Medens saaledes Aztekerne og de med dem nærmest beslægtede Stammer forhol dsviis heldigt have modstaaet de Omvælt- ninger, som Europæernes Indvandring gave Anledning til, o er endnu i stort Antal befolke Mexicos Høiland, have de o mindre civiliserede Stammer østerpaa maattet friste en langt haardere Skjæbne. De henimod Atlanterhavet een- gang herskende Folk Lenaper og Irokeser ere nu næsten forsvundne, medens andre som f. Ex. Comant- scherne i Texas (og videre mod NV til Saltsøen) og de krigerske S’iuer ved Missouri dog endnu holde btand i disse af Culturen saa lidt berørte Egne. Betegnende for