Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold
Forfatter: E. Løffler
År: 1864
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 180
UDK: 551.4
Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
Nordamerikas vilde Stammer, idetmindste for dem øster-
paa, er den Skik at scalpere den dræbte Fjende og Lysten
til et omflakkende, ustadigt Jægerliv, men den Omstæn-
dighed, at tæmmeligt Hornkvæg oprindeligt mangler, og
at Nomadelivet, der danner en Overgang til den bosid-
dende Tilstand, saaledes blev en Umulighed, har aaben-
bart medvirket til, at saa faa af Amerikas indfødte Folk
have formaaet at hæve sig til Agerdyrkerens høiere Cultur.
Nordamerikas hele indianske Befolkning skal for Øieblik-
ket beløbe sig til c. 5,200,000, som paa en 400,000 nær
alle beboe det mexicanske Høiland.
Blandt alle Amerikas indfødte Stammer er det ustridigt Az-
tekerne, der have bragt det videst i Civilisation. I Begyndel-
sen af det 13de Aarhundrede siges de at have naaet Anahuacs
Grændser, men først længere hen i Tiden slog-e de sig til Ro
ved den største Indsø i Mexico-Dalen og- grundlagde deres senere
saa pragtfulde Hovedstad Tenochtitlan. Ved heldige Krige med
de omboende Folk udvidede de efterhaanden deres Besiddelser,
og da Spanierne under Montezumas Regjering i Begyndelsen af
det 16de Aarhundrede landede i Mexico, naaede Aztekernes Herre-
dømme ligefra den mexicanske Havbugt til det stille Hav og
strakte sig’ mod Syd heelt ned i Guatimala og Nicaragua. Re-
gjeringsformen var monarchisk, og den rige og mægtige Lehns-
adel havde i Forbindelse med Præstestanden stor Indflydelse.
Foruden den vilde Krigsgud, hvis Altere dampede af Menneske-
blod, tilbade Aztekerne ogsaa Luftens Gud den blonde Qvetsal-
coatl, som lærte Menneskene Fredens Kunster, og de havde
Forestillinger om et høiere Liv eftei’ Døden med Straf og Be-
lønning for det jordiske Livs Gjerninger. Administration, Rets-
pleie og Hærvæsen vare fortrinligt ordnede, og Videnskabelighed
befordredes og agtedes høit; deres Love og’ Historie opteg’nede
de ved Hjælp af Hieroglyplier, og i Astronomien havde de bragt
det saavidt, at de fuldkomment fortjene at stilles ved Siden af
den classiske Oldtids meest civiliserede Folk. — Aztekerne vare
ukjendte med Jernets Brug men dygtige i Bygningskunst og
Agerdyrkning, Industri og Handel, og- naar man læser de spanske
Historikeres Skildring af Mexico-Dalen med dens Skove, Marker
og Indsøer, dens pragtfulde Stæder og’ glimrende Folkeliv, saa
maa man i høi Grad beklage de gamle Ei’obreres hensynsløse
Grusomhed, som trods Aztekernes heroiske Modstand i kort Tid
tilintetgjorde den nye Verdens meest glimrende Civilisation.