Aktieselskabet Dansk Staalvarefabrik
Førhen H.P. Larsen & Søn. Grundlagt Aar 1880
År: 1917
Sted: Lyngby
Sider: 93
UDK: 061.5(489) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FREMSTILLINGEN af Værktøjer er lige saa gam-
mel som Menneskehedens Historie. De
Værktøjer, Menneskene i deres primitive Kamp
for Tilværelsen inaatle anskaffe sig, var Økser,
Jordhakker og Knive. Raamaterialet var almin-
delige Flintestene, fortrinsvis af en saadan Be-
skaffenhed og Form, at man ved ringe Bearbejd-
ning kunde opnaa det ønskede Redskab. Bearbejd-
ningen bestod i Boring, respektive Lokning, al
Hul til Skaft og Slibning til Æg, altsaa væsentlig
de samme Processer, som anvendes i den aller-
nyeste Tid. De første Værktøjsmagere havde den
Fordel frem for Nutidens, at deres Raamaterialer
— Flintesten — var til Stede i ubegrænsede
Mængder og paa .Jordens Overflade.
Vor Tids Værktøjsmagere derimod maa hente
deres Raamateriale — Jernet — frem af Jordens
Indre, og det endda i Former, som fordrer en hel
Række saavel kemiske som mekaniske Processer,
inden det er anvendeligt til sit Øjemed. Disse
Processer tjener dels til at udvinde Jernet og dels
til at forædle det og give det den højest mulige
Grad af Fuldkommenhed med Hensyn til den An-
vendelse, man agter at gøre af det.
Hvornaar Mennesket lærte Jernet at kende,
ved man ikke; men eftersom Englænderen Hill
i Aaret 1837 fandt et Stykke Jern, der uden Tvivl
havde tilhørt et Værktøj, midt inde i Cheops Py-
ramidens Stenlag, synes Kendskabet til Jernet at
gaa mere end 5000 Aar tilbage i Tiden, idet denne
Pyramide er bygget omtrent 3000 Aar før Christi
Fødsel. Indskrifter og Tegninger paa Pyrami-
derne viser, at Ægypterne forstod at fremstille
baade Save, Plovskær og lignende af Jern. Ind-
til det 13. Aarhundrede udvandt man Jernet af
Jernmalm ved dettes Smeltning med Træ eller
Trækul i Gruber eller Ovne — der efterhaanden
udvikledes til at lave Skaktovne — under Tilførsel
af Luft fra primitive Blæsebælge. Disse Skakt-
ovne danner Grundlaget for den moderne Højovn.
De til Udvinding af Jern anvendte Jernmalme
forekommer frit i Naturen, som oftest i Form af
Forbindelser mellem Jern og Ilt. De vigtigste af
disse Malme er:
Magnetjernsten (Fe3 O4), der ofte optræder i
hele Bjerge f. Eks. ved Dannemora, Gellivare og
andre Steder i Sverige. Den kaldes »Svartmalm«
og er den bedste Jernmalm.
Jernglans (Fe2 O3) ligner Magnetjernsten i
Udseende og Haardhed, men har en større Glans.
Den optræder som Jernglimmer, Blodsten og Rød-
3 —