Aktieselskabet Dansk Staalvarefabrik
Førhen H.P. Larsen & Søn. Grundlagt Aar 1880

JERNETS UDVINDING bevis ned i Højovnens Bund. Urenhederne i Malmene forener sig med den tilså tte Kalk i Form af Slagger, som flyder ovenpaa det smel- tede Jern. Jernet aftappes gennem et Hul ved Højovnens Bund, medens Slaggerne kan aftappes gennem en hojeresiddendc Sideaabning. Fig. (5. Moderne Højovnsanlæg. Samtidig med Dannelsen af smeltet Jern og Slagger foregaar der i Højovnen en Dannelse af Gas — kaldet Giktgassen. Denne ledes bort fra Højovnens Aabning foroven gennem et Rør. Slagger anvendes dels som Vejmateriale, dels i Cementfabrikationen. Giktgassen indeholder ca. 21 pCt. Kulilte og kan, efter at den er renset, benyttes til Forvarm ning af Blæserluften, til Ristning af Jernmalmen, til Fyring under Dampkedler eller til de store Gasmotorer (indtil flere Tusinde Hestekræfter), der anvendes til Drift af de svære Valseværker, der som Rege] er knyttet til Staal værkerne ved Ho j ovns anlægene. Jernet, der tappes af Højovnen omtrent hver fjerde Time, kaldes Raajern og danner Grund- laget for Fremstillingen af de forskellige Jern- og Staalsorter, som anvendes i Industrien. Det indeholder forskellige fremmede Stoffer (f. Eks. Kulstof, Silicium, Mangan, Fosfor, Svovl), hvoraf Kulstoffet er det mest fremtrædende (over 3,5 °/0). Raajernet kan hverken smedes eller svejses, men maa, for at erholde disse Egenskaber, un- derkastes forskellige Processer, der alle væsen- ligst gaar ud paa at nedsætte Kulstofindholdet. Der findes flere forskellige Kvaliteter Jern. Det herved opnaaede Materiale deler man i to Sorter, nemlig Smedejern og Staal. Smedejernet inde- holder ca. 0,04—0,6 pCt. Kulstof, Staal ca. 0,6— 1,6 pCt. Jern med 1,6—2,3 pCt. Kulstof frem- stilles ikke, da det ikke finder Anvendelse. Sme- dejern kan i Modsætning til Staal ikke hærdes og smelter først ved en Temperatur af over 1500°. Raajern smelter ved 1000° og Staal imellem disse to Temperaturer (ca. 1300°). De forskellige Fremgangismaader til Frem- stilling al’ smedeligt Jern, resp. Staal, deler man i to Hovedgrupper, nemlig Fremstilling af: A. Svejsejern og Svejsestaal, og B. Staal. A. Svejsejernet og Svejsestaalet udvindes af Raajernet en len ved Herdfriskning eller Pudling. Ved begge Metoder afkulles Raajernet i aaben Trækulsild eller i en Flammeovn, og Produktet, der bestaar af mindre Stykker Jern med lavt Kulindhold og i en dejgagtig hvidglødende Til- stand, sammensvejses til storre Stykker under store Hamre eller Presser. Svejsejernets Betyd- ning for Verdensindustrien bliver stadig mindre. For Tiden er næppe 5 pCt. af anvendt Jern Svej- sejern. B. Staal, der atter deles i blødt Staal (-Smede- jern) og haardt Staal, fremstilles i flydende Til- stand og kaldes efter de forskellige Fremgangs- maader: 1. Bessemerstaak 2. Thomasstaal. 3. Siemens Martinstaal. 4. Digelstaal. 5. Elektrostaal.