Aktieselskabet Dansk Staalvarefabrik
Førhen H.P. Larsen & Søn. Grundlagt Aar 1880

THOMAS STAALETS FREMSTILLING SIEMENS-MARTIN bliver Pærens Indhold ved Forbrændingen af Si- liciumen hedere og hedere, og efter 4 til 6 Mi- nutters Forløb begynder Oxydationen af Raajer- nets Kulstof. Disse Forandringer i Processen kan Støbemesteren iagttage paa Flammen, der staar ud af Pærens Hals, og saa snart han ser, at Kul- oxydflammen slukkes, ved han, at det meste af Kulstoffet er bortbrændt, hvorfor han standser Processen ved at dreje Pæren ned i vandret Stil- ling og lukke for Blæserluften. Han udtager nu en Prøve af Pæren og undersøger dennes Kulind- hold. Ønsker han en storre Kulhol (lighed, ka- ster han rodvarmt Ferromangani eller Spejljern ind i Pæren, sætter atter Blæsten til og drejer Pæren op i lodret Stilling. Efter faa Sekunders Forløb har Staalet optaget Ferromanganen eller Spejl jernets Kulstof, medens den ved Forbræn- dingen opstaaede Jernforilte, der vilde gøre det færdige Staal rødskørt, er blevet uskadeliggjort af Manganet, med hvilket det danner Slagge. Øn- skes en større Opkulning kan man opnaa dette ved at drysse Koks — eller Trækulsmuld — ned i det flydende Staal, samtidig med, at man tapper dette over i en opvarmet Støbeske (se Fig. 9), der ved Hjælp af en Kran eller Vogn fører det flydende Staal hen til Støbeformene (Kokillerne). Paa Fig. 9 ses to Bessemerpærer i Virksomhed, hvoraf den ene staar i lodret Stilling og »blæser«, medens den anden er drejet ned1 i vandret Stilling og tømmer sit Indhold ud i Støbeskeen, der i dette Tilfælde hænger i en Kran- Illustrationen for- maar kun svagt at antyde dette pragtfulde Fyr- værkeri. Raajernets Forvandling til Staal varer ialt kun ca. 20 Minutter, og da en Pære kan indeholde ca. 7 Tons Materiale, kan den daglige Produktion ved Hjælp af én saadan Pære blive over 300 Tons. Bessemer Processen har den Svaghed, at den med et godt Resultat kun kan behandle Raajern, der indeholder 2 pCt. Silicium til Forbrændingen og helst slet intet Fosfor, idet dette ikke lader sig bortbrænde, men gaar over i Staalet og gør dette koldskørt. Da imidlertid fosforfrit Raajern, i hvert Fald udenfor Sverrig og Steiermark er sjæl- dent, blev det nødvendigt at finde en Metode for Udskillelsen af Fosfor, for at Bessemers Frem- gangsmaade kunde faa sin rette Betydning. 2. Thomas Staalet kaldes det Produkt, man op- naar ved Anvendelsen af en Bessemer Pære med basisk For (d. v. s., at man til Udforing af Pæ- ren har anvendt brændt Dolomit med Tjære som Bindemiddel), idet man indfører i Pæren et Til- slag af 13—18 pCt. brændt, varm Kalk, forinden det smeltede Raajern ledes ind. Under Processen optager Kalken Fosforet og danner sur fosforsur Kalk, der fjernes i Form af Slagger. Da denne Slagge har stor Værdi som Gødningsmiddel, vin- der man ved Thomasprocessen, dier ogsaa kaldes den basiske Bessemerproces, foruden et fosforfrit Staal af fosforholdigt Raajern tillige et værdifuldt Biprodukt: Thomasslaggen, der foruden Kalk in- deholder 14—20 pCt. Fosforsyre. Ved saavel Bessemer som Thomas Processen fortsætter man som Regel denne, indtil alt Kul- stoffet er forbrændt, og Opkulningen sammen med Uskadeliggørelsen af Jernforiltet sker, som under Bessemerprocessen omtalt, ved Tilsætning af Ferromangan eller Spejl jern eller Koksniuld (Darby-Processen). Thomas Staalets Sammensætning er saaledes: Kul 0,05—0,55, Svovl under 0,08, Fosfor under 0,08. 3. Siemens-Martinstaal. Fig. 10. Gasgenerator. Siemens-Martinstaal. Dette Staal fremstilles i Flammeovne ved Sammensmeltning af Raajern med Smedejern (gi. Jern) samt eventuelt noget — 7 —