Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
Og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

17 Vædske anlog han for Salpetersyrling, idet han forklarede Decompositionen ved følgende Schema: 2 (NO4 + SO2) — (SO2O + SO2NO4) + NO3. Han viste, at Krystallerne kunde smeltes og destilleres uforandret, kunde opløses i næsten hvilketsomhelst Forhold i Svovlsyre og paa denne Maade danne faste krystallisable Forbindelser. Samtlige fire Chemikere vare saaledes enige om, al Krystallerne indeholdt Bestanddelene af Svovlsyre og Salpetersyrling, og kun de la Provostaye ude- lukkede Vandet26). I deres Theori ere de ogsaa i det Væsenlige overensstemmende, idet de antage, at Krystallerne efterat være dannede atter decomponeres af Vand, hvorved der dannes Svovlsyre , som fortættes og Salpetersyrling , som spalter sig i Salpetersyre og Qvælstoftxeilte; delte sidste ilter sig til Sal- peterundersyre, ligesom Salpetersyren ved directe at ilte Svovl- syrlingen selv afiltes til Salpeterundersyre, hvorved Processen begynder forfra. De la Provostaye antog tillige, at Svovl- syre var nødvendig til Krystallernes Dannelse, idet han betragtede dem som Svovlsyre, h\or i Æqvivalent Ilt var er- stattet af Salpeterundersyre. Tillige paastod han, at Kry- stallerne kun kunde existere i vandfri Tilstand og at det mindste Qvantum Vand bevirkede deres Adskillelse. Men Theorien havde ikke den rette Støtte i Fabrika- tionens Praxis; thi Fabrikanterne havde allerede for lang Tid siden iagttaget, at Krystallerne aldrig dannede sig, naar Kamrene arbeidede regelmæssigt, og at de kun optraadle aldeles tilfældigt og i de bedre Fabriker meget sjeldent; og omend, som de ia Provostaye antog, Krystallerne dannede sig som en Slags Taage, der strax adskiltes af Vandet, kunde det dog ikke undgaaes, at de samlede sig paa enkelte Steder, hvor Vanddamp manglede i det rette Forhold, hvilket ved Kam- renes store Rumfang nødvendigt maatte indtræffe. DaPeligot derfor i Aaret 1844 optraadte med sin Theori, som endnu ansees for den rette, kunde lian med Vægt paaberaabe sig dette fra Fabrikationen hentede Beviis. Berzelius havde allerede tid- ligere forladt den paa Krystallerne hvilende Theori og antaget, at Qvælstoftveiltet i Berøring med Ilt og Vanddampe dannede vandholdig Salpetersyrling , hvormed Svovlsyrling dannede Svovlsyrehydrat og Qvælstoftveilte. Men Peligot havde tid- ligere27) viist, at Salpetersyrlinghydrat ikke existerer, og at Qvælstoftveilte i Berøring med Luft ilter sig, ikke til Salpeter- syrling, men til Salpeterundersyre. Peligots Theori lyder nu 2