Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
Og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri
Forfatter: August Thomsen
År: 1867
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 661.2
DOI: 10.48563/dtu-0000038
Concurrenceafhandling for en Lærerplads i Technisk Chemi ved Den polytechniske Læreanstalt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
hvert af de sidste 231 Cubikmetre. Hovedforandringen var
dog, at man istedetfor Salpetersyredampe, udviklede af Svovl-
syre og Salpeter ved det brændende Svovls Varme, ledte
flydende Salpetersyre af 24—28 0 B. (svarende til 27 ä 34
Procent vandfri Syre) ind i selve Kamrene, nemlig i det andet
Kammer, hvor den passerede en Række af terrasseformigt
opstillede saltglasserede Skaaler, førend den naaede Kamrets
Bund. Svovlet brændte paa Støbejernsplader i to Ovne, som
hver for sig vare omgivne med en Slags Kappe, saaat der
fremkom et Mellemrum, hvori man kunde lade Luft circulere
for at holde Ovnens Varmegrad constant. Lufttilstrømningen
til selve Ovnen reguleredes ved en Skydedør, og Luftblandingen
steg op gjennem et vidt Støbejernsrør, som man gav en Høide
af 7 Metre, forat Luften kunde have tilstrækkelig Kraft til at
modstaae alle de mødende Modstande. Det udmundede vand-
ret foroven i det første Kammer i en Muffe, som var af Bly for at
kunne modstaae Svovlsyren, og Dampene passerede nu efterhaan-
den aiie Kamrene, som afvexlende vare forbundne foroven og for-
neden ved Blyrør, hvis Diametre paa Grund af den til-
tagende Fortætning vare bestandigt aftagende. Damp ledtes
rigeligt til i de tre sidste Kamre, og en Dampstraale sendtes
ogsaa ind i Retningen af Luftstrømmen midt i de Rør, som
ledte Luftblandingen ind i første og tredie Kammer. Dampen
udvikledes fra en Dampkjed'el med særegen Fyring. Det
andet Kammer skulde modtage en regelmæssig Forsyning
med Salpetersyre svarende til Forbruget. Dertil udfor-
skedes en constant eller noget nær constant Forskjel i
Niveau mellem Salpetersyrens Overflade i Beholderen og üd-
løbsaabningen. Dette kunde kun naaes med en enkelt Be-
holder, naar man gav denne et meget stort Rumfang, hvilket
er meget upraktisk. Man foretrak derfor at anvende fire
mindre Steentøiskrukker, indbyrdes forbundne med faststaaende
og fyldte Hæverter, i hvilke Vædsken paa denne Maade holdt
sig paa samme Niveau, om den end kun løb ud fra den yderste,
og hvor Niveauforandringen var den samme som i en enkelt
Beholder med fire Gange saa stor Overflade. Imellem dem
var der indskudt et Glaskar ligeledes med Hævert-Forbindelse
til begge Sider, forat man i det kunde iagttage Syrens Stand.
Paafyldningen skete gjennem et særskilt Kar fra den ene
Ende, og Udløbet skete gjennem den sidste Hævert, som var
forsynet med et Flod, saaat den steg og sank med Vædsken,
2*