Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
Og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

Forfatter: August Thomsen

År: 1867

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 48

UDK: 661.2

DOI: 10.48563/dtu-0000038

Concurrenceafhandling for en Lærerplads i Technisk Chemi ved Den polytechniske Læreanstalt.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
19 hvert af de sidste 231 Cubikmetre. Hovedforandringen var dog, at man istedetfor Salpetersyredampe, udviklede af Svovl- syre og Salpeter ved det brændende Svovls Varme, ledte flydende Salpetersyre af 24—28 0 B. (svarende til 27 ä 34 Procent vandfri Syre) ind i selve Kamrene, nemlig i det andet Kammer, hvor den passerede en Række af terrasseformigt opstillede saltglasserede Skaaler, førend den naaede Kamrets Bund. Svovlet brændte paa Støbejernsplader i to Ovne, som hver for sig vare omgivne med en Slags Kappe, saaat der fremkom et Mellemrum, hvori man kunde lade Luft circulere for at holde Ovnens Varmegrad constant. Lufttilstrømningen til selve Ovnen reguleredes ved en Skydedør, og Luftblandingen steg op gjennem et vidt Støbejernsrør, som man gav en Høide af 7 Metre, forat Luften kunde have tilstrækkelig Kraft til at modstaae alle de mødende Modstande. Det udmundede vand- ret foroven i det første Kammer i en Muffe, som var af Bly for at kunne modstaae Svovlsyren, og Dampene passerede nu efterhaan- den aiie Kamrene, som afvexlende vare forbundne foroven og for- neden ved Blyrør, hvis Diametre paa Grund af den til- tagende Fortætning vare bestandigt aftagende. Damp ledtes rigeligt til i de tre sidste Kamre, og en Dampstraale sendtes ogsaa ind i Retningen af Luftstrømmen midt i de Rør, som ledte Luftblandingen ind i første og tredie Kammer. Dampen udvikledes fra en Dampkjed'el med særegen Fyring. Det andet Kammer skulde modtage en regelmæssig Forsyning med Salpetersyre svarende til Forbruget. Dertil udfor- skedes en constant eller noget nær constant Forskjel i Niveau mellem Salpetersyrens Overflade i Beholderen og üd- løbsaabningen. Dette kunde kun naaes med en enkelt Be- holder, naar man gav denne et meget stort Rumfang, hvilket er meget upraktisk. Man foretrak derfor at anvende fire mindre Steentøiskrukker, indbyrdes forbundne med faststaaende og fyldte Hæverter, i hvilke Vædsken paa denne Maade holdt sig paa samme Niveau, om den end kun løb ud fra den yderste, og hvor Niveauforandringen var den samme som i en enkelt Beholder med fire Gange saa stor Overflade. Imellem dem var der indskudt et Glaskar ligeledes med Hævert-Forbindelse til begge Sider, forat man i det kunde iagttage Syrens Stand. Paafyldningen skete gjennem et særskilt Kar fra den ene Ende, og Udløbet skete gjennem den sidste Hævert, som var forsynet med et Flod, saaat den steg og sank med Vædsken, 2*