Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
Og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

26 Procent mindre end det rene Platin ved Henliggen i kogende Syre i to Maaneder. Svovlsyrefabrikationen var noget uheldigt stillet med Hen- syn til Forsyning med Raastoffer. Man benyttede nemlig Natron- salpeter, fordi det var billigere end det ostindiske, der havde en udstrakt Anvendelse ti! Fabrikationen af Krudt, og fordi det paa * samme Vægt, gav mere Salpetersyre end det sidste, hvis Æqvi- valent var lavere end for det tilsvarende Kalisalt. Men Natronsalpetret kom fra Chili og Svovlet fra Sicilien; thi Svovlproductionen ved Ristning af Kiser var forholdsviis al- deles forsvindende. En saa begrændset Forekomst maatte gjøre Forsyningen mislig i Krigstilfælde, hvor Communicationen var usikker. Dette føltes allerede under Continentalafspærringen, som foranledigede, at man i Grevskabet Wicklow i England begyndte at producere Svovl ved Ristning af Kiser, og gjorde sig Svovlet betalt med 20—30 Pund St. pr. Ton34). Denne Ulempe affødte ogsaa det første Forsøg paa istedetfor Svovl at benytte Svovlkiis directe til Frembringelse af Svovl- syrling ved at riste den i en Ovn, som traadte istedetfor den tidligere Svovlovn. Clement tog Patent herpaa i Frankrig i 1810. Han pulveriserede Svovlkisen, blandede den med | Træku], med Leer og Vand, og dannede Stene, som efter Tørringen bleve brændte36). Forbrændingsproducterne ledtes da ind i Blykamrene, hvor de mødte Qvælstofilterne. Forsøget mislykkedes, som det senere er bieven godtgjort, fordi den ved Kullets lorbrænding dannede Kulilte og Kulsyre var en Hindring for Svovlsyredannelsen. I England tilstedes der HiUs og Haddock den 19de Mai 1818 et lignende Pa- tent36), som imidlertid var aldeles uforstaaeligt beskrevet. Dog vakte det Opmærksomhed, og idetmindste fire Fa- briker optoge denne Fabrikationsmethode, arbeidende efter Patenthavernes Anviisning. I 1826 arbeidede kun eet Firma, Thompson og Hill i Liverpool, da de som Eiere af store Svovlkiisgruber fandt deres Regning derved. Gamble, som meddeler dette 3 7), havde selv opgivet Forsøget og anfører som Grund li], at Fabrikationen maatte mislykkes, den større Mængde Luft, som udfordres til Iltningen, idet foruden Svovlet tillige Jernet iltes, dette til Tveilte; den forholdsviis større Mængde Qvælstof vil derfor som uvirksom Bestanddeel fortynde Luft- blandingen i Kamrene. Eierne af de store Kobberværker ved Svansea, Vivians, havde til samme Tid forgjæves forsøgt at