Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
Og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri
Forfatter: August Thomsen
År: 1867
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 661.2
DOI: 10.48563/dtu-0000038
Concurrenceafhandling for en Lærerplads i Technisk Chemi ved Den polytechniske Læreanstalt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
bort, og Ertsen hviler umiddelbart paa den faste Bund, hvor
den tømmes ud ganske paa samme Maade som i en alminde-
lig Kalkovn. Der anvendes et System paa fire eller otie Ovne,
saaledes at to og to have samme Hvælving og Afledningscanal
og en fælles skuffeformig Salpeterkasse imellem sig-43). De-
taillerne sees af medfølgende Tegning. (Tabel 3.)
I Forbindelse med Svovlkiis eller Svovlmetaller i Alminde-
lighed anvendes oftest Salpetersyre, udviklet af Salpeter og
Svovlsyre i Jerngryder ved Forbrændingsproducternes Varme.
Men selvfølgeligt kunne Gryderne ikke anbringes hvilende paa
Kisen. Hvor man bruger en dobbelt Række af Ovne med
fælles Canal, lader man denne nærmest Blykamrene udvide sig
til et lille muret Kammer, hvori Gryderne henstilles og op-
varmes ved den henover dem strygende' Luft. Man anbringer
ogsaa Blandingen i halvcylindriske Skuffer, som paa dette
Sted skydes ind i Muurværket, understøttede ved et tilsvarende
Muurværk; her anvender man færre og større Beholdere.
Bedre er det at give hver enkelt Ovn sin Gryde, derved at
man mellem Muurværkets Overdeel og Hvæhingen, som be-
dækker Kamret, sparer et kivt Hum, hvori Gryden ophænges
paa indmurede Jernstænger og opvarmes af de hede Luftarter,
som gjennem et Hul i Hvælvingen trænge ind i dette Rum,
førend de træde ind i den fælles Canal. Gryderne ere her
mindre, men talrigere, og derved bliver Udviklingen i Gjen-
nemsnit mere eensformig; thi det er netop Manglen ved
Salpetersyreblandingen, at Udviklingen bestandigt aftager i
Styrke fra Begyndelsen mod Slutningen. Ved nogle franske
Ovne har hver Ovn ligeledes sin eller sine Gryder, men
disse ere henstillede ved Siden af og høiere end Ertsens
Niveau , og Forbrændingsproducterne slaae over en Muur,
førend de træde ind i denne Afdeling.
1 de her beskrevne Ovne finder ogsaa Ristningen af
Smuldet Sted, men i det Øiemed æltes det sammen med 25
Procent Leer og Vand, formes til Kugler eller Steen, som
først lufttørres, dernæst tørres over Ovnen og tilsidst lægges
ovenpaa de brændende Ertser og behandles paa samme Maade
som disse. Vil man spare det Haandarbeide, som er for-
bundet hermed, kan man anvende saakaldte Muffelovne,
hvor Smuldet brændes paa udvendigt fra opvarmede Chamotte-
plader, der støttes af Piller, mellem hvilke Indfyringerne
findes. Som de bruges ved Namur, ere Muflerne 9 IVletre