Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

93 overfladens Heldningsretninger, eller ske paa et Kaart, hvorpaa man først har indlagt et Fladenivellement af Marken, og hvorfra man igjen overfører i Marken den lagte Plan for Rørledningernes indbyrdes Beliggenhed m. m. Vi skulle først omhandle den direkte Planlægning i Marken. Ved den direkte Projektering i Marken vil man ved Markens Besigtigelse først have at opsøge det laveste Sted, hvor Afløbet nødvendigvis skal føres hen. Man iagttager Slugtliniernes Løb herfra op mod de højere Partier og lægger Mærke til Aaslinierne og til de mellem Aaslinierne og Slugtlinierne liggende Faldbrudslinier. Øjet Ander saaledes de forskjellige Skraaplaner, hvori Jord- overfladen maa tænkes delt, deres omtrentlige Begrænds- ning og Beliggenheden for Samleledningerne. Hoved-Samleledningernes Beliggenhed afsætter man først, idet man begynder nedenfra, og betegner dem med lange Pæle, som man sætter et bestemt Mærke paa. Derefter afsætter man Beliggenheden af de mindre Samle- ledninger og endelig af Sugeledningerne, idet hver Suge- ledning betegnes med mindst 2 Pæle. Hvert System af Sugeledninger lægges saa nært som muligt i Retning af det stærkeste Fald, men samtidig maa man ogsaa lempe Ret- ningen saa meget, som kan ansees tilladeligt for at opnaa en regelmæssig Plan med gode Sammenstødsvinkler. Hvor man har Tvivl om, i hvilken Retning Jordoverfladen helder stærkest, opsøger man ved Hjælp af Nivellerinstrument to eller flere Punkter af en Horizontalkurve, eller af et Par Horizontalkurver efter Omstændighederne, saa at Horizon- talkurverne afgive en sikker Støtte for Øjet paa de Steder, hvor man behøver dem. Den stærkeste Faldretning er netop vinkelret mod Horizontalkurverne; hvor disse krumme sig svagt, bruger man deres Middelretning og afsætter Sugeledningerne vinkelret mod denne. Sugeledningernes indbyrdes Afstand bestemmes efter de tidligere angivne