Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

95 meget betydelig Dybde, og hvor man med Fordel, for at naa denne, kan grave en Drængrøft i Bunden af en ældre Hovedgrøft. Hvor man dræner, beholder man i Regelen kun i to Tilfælde aabne Hovedgrøfter, nemlig hvor Faldet er saa svagt, at en Drænledning vilde være stærkt udsat for at forstoppes, eller hvor der kommer en saa betydelig Mængde Overfladevand til fra højere Nabomarker, at en Dræn- ledning vanskelig vilde kunne opfange og bortføre det i rette Tid. Fremmed Overfladevand af Betydenhed maa man helst opfange ved Grændsen af det Stykke Land, der skal drænes, hvad enten man vil opfange det i en særlig Grændseledning eller i en aaben Grøft. 47. Naar Ledningernes Beliggenhed er bestemt, skal man bestemme deres Dybder, Fald og Rørvidder. Her gjælder det om med Skjønsomhéd at benytte de i §§ 10 og 12 givne Regler. Samleledningerne mærkes med Pæle og nivelleres. De mærkede Pæles indbyrdes Afstand vælges efter de afvexlende Heldningsforhold, 50 til 100 Fod. Man mærker med Smaapæle, som slaaes ned til lige Højde med Jordoverfladen, og sætter ved hver Pæl en flad Pind til at skrive Mærker paa. Hver Samle- ledning kan man give et lille latinsk Bogstav og sætte et Tal som Index til Bogstavet for hver Pæl, altsaa f. Ex. mærke Pælene i Ledningen a nedenfra opad med an aq, as o.s. v. Pælenes indbyrdes Afstand noterer man i sin Nivellementsbog, hvis rette Føring iøvrigt her forudsættes som bekjendt. Naar samtlige Pæle ere nivellerede og deres Højder over et fælles Horizontalplan beregnede, be- gynder man med at bestemme Højdetallet (Koten) for Mundingen eller Mundingerne af det hele System og giver nedenfra opefter Ledningerne passende Heldninger, hvor- efter Udgravningsdybden for hver Pæl beregnes. Man maa ved Valget af Faldene stræbe efter at faa Udgravnings- dybden for hver Pæl lig den for Sugeledningerne ønskelige