Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

118 Drænledningerne, har man fundet brændte Lerrør med cirkelformig Diameter billigst og hensigtsmæssigst, og saa- danne anvendes derfor nu i de allerfleste Tilfælde. For- skjellige andre Former, som man tidligere prøvede, saasom med flad Saal og halvcirkelformig Overdel, som sattes løs paa Saalen, ere nu aldeles uden praktisk Betydning. Det er Indførelsen af de cirkelformige Lerrør, der ved at forene Billighed og Varighed med den bedst mulige Vand- føringsevne og Evne for Ledningerne at holde sig rene, har bragt Dræningskunsten til et saadant Standpunkt, at den er bleven et baade muligt og nødvendigt Led i næsten ethvert veldrevet Agerbrug. Kun undtagelsesvis anvendes Smaasten eller Kisknipper til at lægge i Bunden af Dræn- grøfter, navnlig for Vej- og Kanalskraaninger. I den første Tid, da Drænrør kom i Brug, ansaa man det for aldeles nødvendigt at bruge Muffer til at holde Rørene sammen, for at ikke hist og her et Rør skulde forskyde sig ud af Linien og Ledningen saaledes brydes og forstoppes. Mufferne vare korte Rør af c. 1/4 Fods Længde og saa stor Vidde, at de egenlige Ledningsrør kunde stikkes ind deri med Enderne og saaledes holdes sammen. Man mente tillige derved bedre at hindre Jord fra at komme ind i Ledningerne og tilstoppe dem. Men af økonomiske Hensyn prøvede man senere, i fast Jord- bund, at udelade Mufferne og erstatte dem ved en om- hyggeligere Lægning af Rørene, saaledes at Stødfugerne bleve saa snevre som muligt og Rørenes Leje saa fast som muligt. I Belgien holde Regjeringsteknikerne endnu stærkt paa Mufferne (jvfr. Leclerc: «traité du drainage»), men i England og Frankrig kommer man mere og mere bort fra deres Brug, og i Tydskland anvendes de kun sjeldent. Hos os ere de saa godt som slet ikke anvendte, og Er- faringens Vidnesbyrd taler noksom for deres Undværlighed, uagtet de sindrige Hypotheser, hvormed Muffernes For- svarere søge at holde paa dem. Det er afgjort, at Mufferne